Tirsdag d. 08 november 2016

Vejr: Lette sne og slud byger hele morgen gjorde det sammen med frisk vind fra Ø og temperatur under frysepunktet til en vinterdag på toppen af Danmark. Selvom temperaturen lige sneg sig over frysepunktet gennem eftermiddagen, så føltes det stadig bidende koldt med jævn vind fra Ø. Overskyet med en dæmpet sol synlig gennem de tyndeste skyer og ingen nedbør efter middag. God sigt trods det grå vejr.

Holdt mig gennem morgenen inde ved computeren, hvor et par spændende mails fra ringmærkningscentralen gjorde det ud for dagens nyheder.
To af de fugle jeg mærkede her i Skagen i oktober er blevet genmeldt og det er jo noget af det ringmærkningen handler om.
En han Fuglekonge mærket i Fyrhaverne d. 01. oktober blev genfanget 335km mod syd af ringmærkerne ved Keldsnor Fuglestation på sydspidsen af Langeland d. 25. oktober.
En ung Gråsisken mærket ved Ellekrattet d. 17. oktober blev genfanget 260km mod SSØ af ringmærkerne ved Store Vejleå´s udløb, Ishøj Strand d. 31. oktober.

Brugte eftermiddagen i kulden ude ved Fyrhaverne og Ellekrattet, hvor jeg fik startet med at pakke 4 af nettene i Fyrhaverne ned og sat i vinterdepot. Så jeg er nu i gang med “oprydningen” og pakker jeg 4 net ned om dagen er det hele ryddet søndag, hvor jeg har sidste dag heroppe.
Der var igen en Skovsneppe, der rastede i bunden af Fyrhaverne, mens enkelte flokke af Silkehaler og Dompap var nye i forhold til i går. Ellers få fugle i området og jeg hørte ikke om flere fugle ude fra Grenen i dag.
Nogle kolde omgange i klitten ved Kattegat gav ikke det helt store over havet, men lidt flere Havlit med 15 rastenden var dagens fryd i felten, da der var flere adulte hanner i mellem – flotte fugle!

dsc_0521

En kold november eftermiddag, hvor Fyrboligen snart står klar til at blive afleveret af håndværkerne efter den gennemgribende renovering. Som noget af det seneste er der sat nye døre i facaden, så alt udvendigt er ved at være færdigt. Foto: MJH

Blog v. MJH

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s