Onsdag d. 02 november 2016

Vejr: Blæsende dag med kuling fra NØ. Lidt regnbyger i nattens løb var fra morgenstunden afløst af tørt, men skyet vejr. I løbet af dagen vekslede skydækket fra 7/8 over 4/8 tilbage til 7/8 ved aftentid, hvor enkelte regndryp faldt uden at rigtig at blive til noget. Temperaturen tog et lille drop til mellem 4 og 6 grader, hvilket føltes koldt i den kraftige blæst. Sigten god hele dagen.

Med kulingen fra NØ var det igen en dag uden ringmærkning og jeg mødtes fra morgenstunden med SSC til en gåtur rundt på Grenen, hvor vi kiggede på området mellem Verdens Ende og Drachmann´s grav. Stedet hvor det er håbet, at Skagens Fuglestation fra næste forår kan etablere et fast ringmærkningsområde til brug for de kommende år. Lige nu er det tørt i bunden, men der kan være problem med vandstanden om foråret, så vi får se til næste år, hvordan det forløber.
Undervejs fik vi hilst på RoC, der fra Verdens Ende i dag søgte læsiden og mest talte fuglene over Kattegat siden.
Efter afsked med SSC gik jeg runden i Ellekrattet og gennem Fyrhaverne for at tjekke at de lukkede net stod som de skulle i blæsten. På hele turen var fuglelivet præget at den barske vind og det var ikke meget liv, der rørte på sig i træer og buske.

Jeg var tilbage ved Det Grå Fyr kl 10 og satte mig i læ med teleskopet for at tjekke Kattegat. KK havde været på stedet inden da og set Brilleanden, men selvom Anders Sydney Jensen dukkede op hos mig og hjalp med at tjekke dykænderne fandt vi ikke den fugl igen. Det viste sig, at den var flyttet længere mod øst ud mod Grenens spids, hvor RoC og KnP så den igen.
Det var lidt svære betingelser at tjekke de rastende fugle i dag pga større bølger og en del bevægelse af flokkene, der dels drev med vind og strøm og dels fløj lidt rundt i kompensations træk. Jeg fik dog fundet en Sortstrubet Lom og lidt flere Havlit med 10 stk end RoC og KnP så fra Grenen, men ellers virkede det som meget af de samme fugle vi så på i dag fra de forskellige positioner.
Ved stranden foran Det Grå Fyr rastede kortvarigt en Bjergvipstjert, mens 4 Skærpibere og 2 Snespurve var mere faste gæster.
Jeg stoppede allerede kl 12:30, da ALJ inviterede på eftermiddags kaffe hjemme hos sig, som tak for timerne i felten gennem året – det nærmer sig afslutningen for mig heroppe, men igen kan jeg kun sige tak for den gæstfrihed jeg har mødt fra de lokale fuglefolk heroppe!
Vinteren nærmer sig og i dagens kulde var det rart på turen gennem byen at kunne nyde de flokke at Silkehaler, der slår sig ned i haver med bærbuske og træer. Så dagens foto på bloggen bliver et udsnit af en flok fra mit logi på Nedre Mosevej.

dsc_2991

Silkehaler i sol midt på dagen. Man kan i disse uger støde på arten alle steder i Skagen, hvor de er på udkig efter bær. Foto: MJH

Jeg har prøvet at skrive denne blog som en dagbog ud fra mine egne oplevelser og supleret med diverse observationer andre folk har bidraget med fra Skagen området. Bloggen er således ikke ment som et fyldestgørende facit over fugle set i Skagen, der vil søgning på DOF basen give et bedre billede, men jeg håber, at jeg har fået det vigtigste med undervejs.
Ude fra Grenen er der jævnligt flere tal at forholde sig til, når forskellige personer fra forskellige positioner tæller de trækkende fugle der kommer i større antal. Samtidig er der forskellige metoder at tælle, hvor fx KnP laver en tælling af alle fugle han ser, mens RoC for fugle der optræder i større antal laver nogle minuttællinger gennem dagen og senere beregner et estimat for dagens samlede antal.
Det kan give nogle uoverensstemmelser i antal af fugle, men til brug for Skagen Fuglestationen vil det være vigtig, at fuglestationens observatør klart angiver, hvilken metodik der er brugt ved en tælling og ved estimater notere fx hvor mange minutters tælling pr. halvtime der ligger til grund for en beregning af et træktal.
Når alt dette er skrevet, så er der faktisk rimelig overensstemmelse mellem KnP og RoC tal fra i dag af de talrigeste arter som Sule og kombinationen af Alk og Lomvie, der trak mod NØ ud af Kattegat. Blot som eksempel: Sule 2831 (KnP), 3181 (RoC) og samlet Alk/Lomvie 3061 (KnP) 3722 (RoC) med en artsfaktor mellem Lomvie og Alk på 1,40x (KnP) og 1,36x (RoC).
Det vil være en af SSC opgaver sammen med Skagens Fuglestations arbejdsgruppe og DOF´s naturvidenskabelige ledelse, at udarbejde et egentlig arbejdsprogram, der inkludere metodebeskrivelse for Fuglestationens fremtidige observatører, så det sikres, at man ved fremtidig bearbejdelse af data ved, hvilken metodik der er brugt ved indsamlingen.

Slutter med dagens udvalg af samlede tal fra Grenen leveret af RoC og KnP: Sule 3181, Bjergand 21, Havlit 4, Brilleand 1 1K (for 3. dag), Fløjlsand 12, Sortand 250, Storkjove 1, Lomvie 2159, Alk 1563, Tejst 3, Søkonge 6 og Lunde 1.

Blog v. MJH

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s