Tirsdag d. 25 oktober 2016

Vejr: Vinden var jævn fra Ø i morgentimerne, drejede mod ØNØ og blev svag resten af dagen. Fugtig luft i starten med finregn og byger indtil kl 9, derefter tørt og vekslende med lidt sol. Skydække fra  8/8 til 4/8. Temperatur fra 7 til 9 grader. Sigten moderat i starten med nedbøren, derefter klart.

Valgte kun at åbne net i Fyrhaverne fra morgenstunden med fugt i luften og en del fugle i området. Jeg vurderede, at jeg ikke ville kunne nå traveturene til Ellekrattet, hvis jeg skulle nå at håndtere fuglene indenfor en forsvarlig tid i den fugtige luft. Måtte faktisk lukke de fleste net pga regnbyger og kun benytte de 2 net ved Fyret i tiden omkring kl 9, men åbnede de øvrige net i Fyrhaverne igen kl 10.
Endte med at have en travl dag og blev ved til 17:50 , hvor solnedgangen nærmede sig.

Det blev en ny rekord dag med 158 mærkede og 11 aflæste fugle fordelt på 15 arter.
Fra morgenen af vrimlede det med Fuglekonger og gennem dagen fik jeg fat i 100 stk af den art!
Highlights blev dog første aflæsning i år af en udenlandsk mærket fugl – en Blåmejse med svensk ring – og et par af de mere sjældne fugle i hånden. Først en Bjergirisk og siden en Stor Tornskade, der begge er nye mærkningsarter i Fyrhaverne.
Sluttede af med en Kernebider i det sidste net jeg lukkede – kun den anden jeg ringmærker i år.
Midt på dagen havde jeg besøg af ALJ på flere netrunder og da jeg sidst på eftermiddagen fangede den Store Tornskade var JoK heldigvis lige i nærheden ved Grenens p-plads og kunne hidkaldes for at fotografere den flotte fugl.

img_8732

Adult Stor Tornskade – ny mærkningsart for både Fyrhaverne og jeg. Foto: Jørgen Kabel

Der var en del folk i felten gennem dagen og fra Grenen blev der meldt om genfund af den unge Steppehøg. Stadig Stor Korsnæb med 35 stk på trækforsøg og 6 Lapværling.
De havde også 2 adult Islom trækkende øst. Fugle der først var se t fra Nordstrand, hvor KnP, OS og TSø iøvrigt havde fl.g. træktal at byde på: Sortstrubet Lom 4, Sule 1045, Havlit 15, Lomvie 51, Alk 1232 og Tejst 4. De havde også en Blå Kærhøg og en Stor Tornskade.

Stor Tornskade var der også ved Butterstien, hvor Anders Sydney Jensen fandt en, så minimum 3 stk har været i Skagens området i dag.
På havnen fandt KK en ung Kaspisk Måge.

Ringmærkning:
Gærdesmutte  8
Jernspurv  1
Rødhals  7 – deraf 3aflæst, mærket 21/10 og (2 stk) 24/10-2016
Fuglekonge  100 – deraf én aflæst, mærket 24/10-2016
Træløber, nordlig  2 – deraf én aflæst, mærket 20/10-2016
Halemejse, nordlig  9
Blåmejse  11 – deraf 4 aflæst, mærket 23/9, 1/10, 20/10-2016 plus en svensk fugl
Musvit  15 – deraf 2 aflæst, mærket 12/9 og 24/10-2016
Stor Tornskade  1
Bogfinke  2
Grønirisk  4
Bjergirisk  1
Gråsisken, stor  3
Gråsisken, lille  1
Dompap. lille  2
Kernebider  1

Blog v. MJH

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s