Mandag d. 24 oktober 2015

Vejr: Nattens regnbyger stoppede inden solopgang og det blev en dag med tørvejr. Vinden startede frisk fra Ø, men løjede hurtigt af og var helt nede i svag styrke midt på eftermiddagen. Holdt retning fra ØSØ til ØNØ gennem dagen. Solen nåede at vise sig flere gange da skydækket kun var på 4-5/8. Temperatur på 8 til 9 grader og god sigt.

Dejlig dag uden blæst og nedbør, så jeg kunne arbejde med flere net end jeg har gjort i lang tid. Samtidig var der fugle i området, hvilket jeg allerede bemærkede da jeg gik ud for at åbne net. Det betød, at jeg valgte ikke at åbne de fjerneste net i både Fyrhaverne og Ellekratet for at mindske tiden brugt på traveturene og i stedet have mere tid til håndtering af fugle. I alt havde jeg 106 netmeter i gang i Fyrhaverne og 40 netmeter ved Ellekrattet.
Endte med at fortsætte til kl 17 og sætte ny dagsrekord med 133 mærkede fugle og 18 aflæsninger af tidligere mærkede individer.

Fuglekonge var talrig med 46 mærkede, men arter som Gærdesmutte, Rødhals og mejserne kom også godt med. Blandt finkerne var det i dag Dompap, der overraskede med blandede flokke af Stor og Lille race.
ALJ tilbragte flere timer midt på dagen med at følge mig i Fyrhaverne og fik set begge racer af Dompap i samme hånd.

dsc_0392

Selvom det er svært at bedømme på foto er her to hanner af hhv Lille og Stor Dompap. Slående størrelses forskelle når man stod med dem i hånden. Foto: MJH

ALJ kunne ikke helt følge mit gang tempo og blev ved klitterne på østsiden af Fyrhavern, når jeg travede over og passede nettene ved Ellekrattet. Hun opdage bl.a. en rastende Stor Tornskade i den nordligste del af Fyrhaverne, men den kom desværre ikke ind i et net. Det gjorde til gengæld en Gransanger i et net ved Ellekrattet kl 13:20 og den lignede for mig at se en “tristis” – Sibirisk Gransanger. Desværre gav den ikke lyd fra sig under håndteringen, så jeg var ikke helt sikker, men syntes det var så interessant, at jeg tog den med over til ALJ i Fyrhaverne. Efter at have taget nogle fotos af den, lod jeg den flyve og da kom den med et enkelt kald inden den forsvandt – det helt rigtige “peep” der passer på en Sibirisk og er forskelligt for vore vanlige Gransangere.


Sidst på eftermiddagen kiggede KnP og TSø ind til mig på en netrunde ved Ellekrattet, hvor de fik set et par almindelige Gransangere og Fuglekonger, inden de fortsatte med en gåtur ude på Grenen.

Optaget hele dagen med ringmærkningen fik jeg ikke tid til at tjekke andre steder, men JoK, RoC m.fl. var på Grenen, hvor JoK fandt en flot ung Steppehøg – nr. 4 dette efterår. Der blev også fundet efterårets første Bjergpiber og efterårets anden Rødtoppet Fuglekonge..
Ved Nordstrand var KnP, OS og TSø på plads og talte havtrækket i morgen og formiddags timerne. De bedste tal blev Sule 244, Ederfugl 1223, Havlit 20, Fløjlsand 29, Alk 1002 og Tejst 11.
De havde også en ung Duehøg og kunne nå at se Steppehøgen når den vendte på sine fourageringstogter ved nordvestsiden af Sandormesporet.

De kommende par dage ser vejrmæssigt meget lovende ud for ringmærkning, så jeg vil prøve at udnytte de lyse timer bedst muligt inden næste periode med blæst rammer Skagen.

Ringmærkning:
Engpiber  4
Gærdesmutte  12
Jernspurv  1
Rødhals  18 – deraf 3 aflæst, mærket 13/10 (2 stk) og 20/10-2016
Solsort  1
Munk  3 – deraf én aflæst, mærket 19/10-2016
Gransanger  5 – deraf én aflæst, mærket 19/10-2016
Sibirisk Gransanger  1
Fuglekonge  46
Halemejse, nordlig  13 – deraf 5 aflæst, mærket 20/10 (4 stk) og 21/10-2016
Blåmejse  12 – deraf 3 aflæst, mærket 15/9, 15/10 og 19/10-2016
Musvit  15 – deraf 3 aflæst, mærket 5/9 og 14/10-2016 (2 stk)
Træløber, nordlig  3 – deraf 2 aflæst, mærket 20/10-2016
Bogfinke  1
Grønsisken  3
Gråsisken, stor  1
Dompap, lille  7
Dompap, stor  3
Rørspurv  1

Blog v. MJH

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s