Søndag d. 23. oktober 2016

Vejr: Natten havde kuling fra NØ med en del byger og det fortsatte gennem morgenen. I løbet af dagen tog vinden langsomt af og drejede mod Ø, stadig med en del fugt i luften og regnbyger. Temperaturen det meste af dagen 5 til 6 grader, men steg til aften til 8 grader.
Gråt og overskyet hele dagen med god til moderat sigt i bygevejret.

Med kuling og nedbør fra dagens start var det først kl 9, at jeg vovede at åbne 4 net ved Ellekrattet. På det tidspunkt var der lidt ophold i nedbøren, men frem til jeg lukkede kl 13:30 måtte jeg det meste af tiden være ved nettene pga finregn og lette regnbyger.
En enkelt mejse-flok fløj i på en gang og fik dagens total lidt op i forhold til i går. I alt fik jeg sat ring på 20 fugle og aflæst 3. Den ene aflæsning var af en Musvit som Michael Ancher har mærket.

dsc_0384

Det er relativt få drosler jeg hidtil har fanget dette efterår. Eneste repræsentant for den familie på dagens liste var en Vindrossel. Foto: MJH

Efter ringmærkningen gik jeg grundigt igennem Fyrhaverne i håbet om en Jernspurv, men bedste fugle fra det tjek var en flok på 25 Bjergirisk ved Åkandevej.
Jeg brugte også en eftermiddagstime ved Det Grå Fyr til en luksus hav og strand obs i læ af byggepladsens container, hvor maleren Lene igen var super flink og diskede op med både chokolade og en varm kop the – lige hvad jeg trængte til efter en dag ude i blæst og fugt!
De knap 500 Ederfugle lå ret tæt på kysten sammen med 10 Toppet Skalleslugere og 2 Hvinænder.  Sortænder og 14 Fløjlsænder lå længere ude, hvor der også trak Suler, Lomvier og Alke mod øst. To Tejst rastede bag kystsikringen, mens stranden bød på 2 Hvide Vipstjerter og en Skærpiber, men ingen sene Stenpikkere eller andet, der kunne sætte pulsen i vejret.

RoC og EC brugte formiddag og middag på Grenen, hvor de havde 10 Havlit, 2 Enkeltbekkasin, 1 Almindelig Kjove, 1 Bjerglærke, 1 Rødstjert, 38 Stor Korsnæb og 13 Lapværling som det mest interessante.
Ellers var der ikke mange meldinger om fugle i Skagen denne dag, hvor det virkede til at de fleste folk holdt sig i ly indenfor.

Det var så den sidste dag i efterårsferien og jeg håber, at jeg fra i morgen kan vende tilbage til hverdagen med brug af net i både Fyrhaverne og Ellekrattet. Langt om længe lover vejrudsigten vindstyrke under frisk vind de kommende par døgn  – jeg glæder mig!

Ringmærkning:
Gærdesmutte  1
Rødhals  1
Vindrossel  1
Gransanger  1
Fuglekonge  1
Blåmejse  3 – deraf én aflæst, mærket 15/10-2016
Musvit  3 – deraf 2 aflæst, mærket 22/8-2016 og af Michael Ancher v. Nordstjernevej
Halemejse, nordlig  9
Gråsisken, stor   1

Blog v. MJH

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s