Onsdag d. 19 oktober 2016

Vejr:  Overskyet med en regnbyge kl 6 og finregn efter kl 14. Vinden var jævn fra stik Ø og temperaturen holdt sig mellem 8 og 10 grader. God sigt bortset fra perioderne med nedbør.

Et tjek af en frisk opdateret DMI hjemmeside varslede først nedbør i Skagen efter middag og da vinden for første gang i rigtig lang tid var nede i jævn styrke cyklede jeg glad ud mod Fyret kl 7 for at åbne net. Lidt dårligt timet for det var lige på et tidspunkt, hvor der kom en regnbyge og jeg startede dagen våd.
Det var dog hurtigt overstået og med vinden nede i jævn styrke kunne jeg finde 6 net at åbne i Fyrhaverne sammen med nettene ved Ellekratte. Det blev derfor en dag, hvor jeg brugte tiden frem til nedbøren kl 14 med at trave rundt mellem Ellekrat og Fyrhaver.
Det gav en fangst på 26 mærkede fugle og 10 aflæsninger, så der var en høj andel af fugle jeg tidligere har haft fat i.
Peter Munk kom forbi i en morgentimer, da han kom til at køre lidt forkert på vej ud for at hente mælk til familiens morgenmad. Lidt senere dukkede ALJ, EC og JoK op så selskabet fejlede ikke noget, selv om det kun var korte pauser jeg kunne holde på min vej mellem nettene i de to områder.

dsc_0365

De garvede Skagens birdere EC og JoK holdt formiddagspause ved ringmærkningsområdet i Ellekrattet i håb om, at en Sibirisk Jernspurv skulle trisse ud fra en busk. Igor var dog mere interesseret i JoK´s kaffekop end i at finde sjældne fugle. Foto: MJH

KnP holdt sig til en tur ved Nordstrand fra 8 til 12, hvor han bl.a. talte 34 Rødstrubet Lom, 2 Sortstrubet Lom, 4 Gråstrubet Lappedykker, 565 Sule, 3 Sortgrå Ryle, 41 Ride, 412 Lomvie, 1948 Alk, 3 Tejst plus en rastende Stor Tornskade.
JPIP var på havnen og talte 360 rastende Skarv på den store mole og fandt også en Husrødstjert ved havnen.

EC travede videre rundt ude på Grenen og havde bl.a. en Enkeltbekkasin, 8 Bjerglærke, 18 Lapværling, 12 Gulspurve og 85 Rørspurve.
Bedst som jeg kl 14 ville til at lukke net i den tiltagende finregn og i stedet bruge tid ved Kattegat kysten meldte EC, at han stadig var på Grenen og tjekkede værlinge da han i en opflyvende flok Rørspurve havde hørt et par spurveagtige kald.
Det fik mig til at droppe tjekket af havet og i stedet cykle ud til EC og hjælpe ham med at gennemgå de mange værlinge ude i de yderste klitter. Desværre fik vi aldrig genfundet og set den fugl EC havde hørt, men det er altså værd at tjekke området for en lille lys rørspurv i morgen!

Ringmærkning:
Gærdesmutte  3 – deraf 2 aflæst, mærket 4/9 og 25/9-2016
Rødhals  10 – deraf 5 aflæs, mærket 3, 4, 13, 13 og 14/10-2016
Munk  3
Gransanger  3
Fuglekonge  9
Træløber, nordlig  1 – aflæst, mærket 11/10-2016
Musvit  1 – aflæst, mærket 14/10-2016
Blåmejse 4 – deraf én aflæst, mærket 4/10-2016
Grønsisken  2

Blog v. MJH

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s