Mandag d. 10 oktober 2016

Vejr: Regn fra morgenstunden til kl 10, derefter tørt men stadig overskyet indtil sidst på eftermiddagen, hvor skydækket blev reduceret til 5/8 og solen viste sig lidt. Stadig hård vind fra NØ. Temperatur fra 7 til 10 grader og moderat til god sigt.

Med morgenens regn var det først kl 10, at jeg tog ud til Fyret og i den hårde vind fra NØ var det igen kun net ved Ellekrat at jeg kunne bruge. Holdt dem til gengæld åbne hele eftermiddagen og fik mærket 21 fugle og aflæst en.
En flok af Nordlig Halemejser talte godt op i dagens total og er min første fangst i år af den art.
Lidt siskner var for en gang skyld nede i net højde og dagens aflæsning var en Gråsisken mærket for 2 måneder siden.

Med udgangspunkt i Ellekrattet gik jeg mellem netrunderne et par ture langs Sandormesporet og mødte LaM, der på sin runde havde haft en Enkeltbekkasin og 1200 Stære ved Grenen. Han havde også 9 Nordlig Halemejser ved Ellekrattet – måske samme flok som jeg fik i nettene, mens RoC havde en anden flok på 10 ved Butterstien.
Anders Sydney Jensen havde en Stenpikker i haven i Nordbyen – de få der er tilbage på dette tidspunkt af året er værd at tjekke for de sjældne arter, fx var der Nonnestenpikker i Belgien i dag og det vil altid være en pryd på årets fugleliste i Skagen, hvis vi fandt en af de sjældne Stenpikkere.

Ringmærking:
Gransanger 3
Fuglekonge 2
Blåmejse 1
Nordlig Halemejse 9
Grønsisken 4
Gråsisken 1 – aflæst, mærket 11/8-2016
Stor Gråsisken 1

Blog v. MJH

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s