Mandag d. 26. september 2016

Vejr: Natten havde fortsat frisk vind fra S, men vinden løjede af i den første morgentime og skiftede til jævn fra SV og midt på dagen svag fra V. Morgenen startede overskyet og mellem kl 8:20 og 10:30 var der flere regnbyger. Derefter opklaring og en del sol. Temperatur fra 15 til 18 grader. Lidt dis og meget mørkt vejr indtil regnbygerne var ovre, derefter klart vejr med rigtig god sigt.

Vinden tog heldigvis af ligeså hurtigt, som jeg kunne gå rundt og åbne net. Samtidigt var det helt overskyet, så ringmærkningen blev en smule bedre end søndag.
Det på trods af, at jeg allerede lidt over kl 8 måtte lukke nogle net pga regnbyger. Holdt kun 4 net centralt i Fyrhaverne åbne. Det var net, som jeg kunne overskue uden at skulle gå rundt og dermed kunne jeg sikre mig, at ingen fugle skulle hænge i et net under en regnbyge.
Som det fremgår af nedenstående, så lukkede jeg helt ned og holdt en pause mellem kl 9 og kl 11.
Efter kl 11 var der ikke længere truende regnbyger og alle net var åbne til kl 14.
I alt blev det til 14 mærkede fugle og 5 aflæste uden nogle større overraskelser.

Det bedste ved dagen var, at RoC var tilbage på sin morgenplads på Grenen og fandt den første Dværgværling i år. Han meldte den straks og jeg vurderede, at jeg i perioden med regnbyger godt kunne tillade mig, at droppe ringmærkningsprojektet en time eller to og tage ud til RoC for enden af Sandormesporet.
Dværgværlingen var på plads og fløj to gange op med Rørspurve, inden den gik ned ved en af de små ydre klitter og fouragerede sammen med to Rørspurve.
Jeg fik taget lidt fotos i det mørke vejr, så fundet kan dokumenteres for sjældenhedsudvalget i DOF.

Af andre fugle på Grenen havde RoC en Enkeltbekkasin, 1 1K kaspisk Måge, 8 Laplandsværling og 130 Rørspurve.
Ved middagstid fandt JoK en Hvidbrynet Løvsanger i Batteriskoven – det 4. fund i Skagen dette efterår.

Om eftermiddagen i flot solskin prøvede jeg på ny at besøge Grenen i håb om, at Dværgværlingen kunne fotograferes i bedre lys. Jeg genfandt den dog ikke mellem de rastende Laplandsværlinge og Rørspurve, så eftermiddagens bedste fugl blev den Røde Glente, der trak SV over byen kl 14 og blev set af flere personer.

Ringmærkning:
Gærdesmutte 3 – deraf én aflæst, mærket 21/9-2016
Jernspurv 1
Rødhals 5 – deraf 4 aflæst mærket 20+22+24+25/9-2016
Solsort 1
Munk 2
Gransanger 2
Fuglekonge 3
Blåmejse 2

Blog v. MJH

En tanke om "Mandag d. 26. september 2016"

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s