Tirsdag d. 20. september 2016

Vejr: En dejlig stille efterårsdag med svag vind fra nordlig retning og temperature fra 13 til 17 grader. En hel del højtliggende skyer og knap så mange solskinstimer denne dag, hvor vi er tæt på efterårsjævndøgn med en ligelig fordeling mellem nat og dag. God sigt og boreriggen i Frederikshavn stod endnu engang tydeligt i horisonten.

Med varslet om at der skulle være filmoptagelser cyklede jeg nybarberet ud til Det Grå Fyr en time før solopgang for at mødes med Jan Tandrup Petersen.
Mange kender ham sikkert for de fine naturfilm han bl.a. har lavet for DR og da han også har en fortid som observatør på feltstationer som Tipperne og Langli, viste han godt hvad det drejede som om med ringmærkningen.
Tror da også, at der kom noget brugbart på filmkortet i løbet af de morgentimer han var med mig rundt ved nettene i Fyrhaverne.
Der var heldigvis samme niveau af fugle som i går og det blev til optagelser med både mellemdistance trækkere som Jernspurv, Rødhals, Sangdrossel og Munk, samt Afrika trækkerne Rødstjert, Grå og Broget Fluesnapper, så der burde være gode historier at fortælle ud fra de optagelser.
Jacob Funder fik tid til at kigge ind i Fyrhaverne midt i hans lange række af møder denne dag, hvor repræsentanter for det tyske ART+COM AG Studios også var til møde ved Fyret  i forbindelse med forberedelser til trækfugleudstillingen.
Jeg så dem over middag stå udenfor Fyrmesterboligen i en mødepause og viste dem en Fuglekonge, som jeg lige havde fanget. Det virkede til, at de var meget begejstrede for at få den oplevelse med.

dsc_1631

Jan Tandrup filmer løs i Fyrhaven, mens jeg håndtere en fugl. Tak til Jacob Funder for foto!

JaS, JoK og Igor var også lige forbi og hilste på mig ved Fyrvej på en dag, hvor jeg kun havde net åbne i Fyrhaverne. Jeg valgte at droppe Ellekrattet for at have tid til filmoptagelserne og da optagelserne var slut midt på morgenen, sparede jeg de gamle ben for de forlængede traveture til Ellekratet, da morgenrykket af fugle allerede var overstået.
Fuglemæssigt var det helt på højde med i går og jeg fik mærket 56 og aflæst 5 fugle i Fyrhaverne. Faktisk samme antal som i går, hvor kun 15 af de 76 fangster var fra Ellekrattet og resten fra Fyrhaverne.
Dagens fangst havde en lidt anderledes fordeling med 19 Fuglekonger på førstepladsen og Rødhals med 11 rykket ned på andenpladsen.

Mens jeg gik og håndterede almindelige arter, så havde RoC og MCh gang i nogle af de mere fåtallige ude på Grenen. En Citronvipstjert blev hørt overflyvende, en Rødstrubet Piber fløj til rast ved Strandengssøen og en ung Karmindompap rastede i et par timer.
Efterårets drosler er så småt begyndt at ankomme og 10 Vindrosler kom forbi som de første egentlige trækgæster af den art dette efterår.
En Stor Tornskade blev også set på Grenen og endnu en rastede i Nedermosen, hvor Niels Evald Jensen og KnP opholdt sig.
Grenen blev igen besøgt sidst på eftermiddagen af EC efter arbejde og der var stadig fugle i området med fx 260 Sule, 120 Engpiber og over 200 Rørspurve.
EC havde i modlys en ubestemt slank, langvinget Kærhøg, men ellers var det begrænset med rovfugle i dag, hvor jeg kun noterede en morgenfrisk Fiskeørn, der ved solopgang fløj langs Sønderstrand og den unge Duehøg, der længe har holdt til på Grenen.

Det fine ringmærkningsvejr ser ud til at fortsætte lidt endnu og onsdag er jeg på banen igen med alle net åbne – inklusiv Ellekrattet!

Ringmærkning:
Gærdesmutte 2 – deraf én aflæst, mærket 18/9-2016
Jernspurv 5 – deraf én aflæst, mærket 19/9-2016 (fuglen med hvidt i hovedet)
Rødhals 11 – deraf én aflæst, mærket 12/9-2016
Rødstjert 2
Sangdrossel 3
Munk 5
Havesanger 1
Gransanger 4
Fuglekonge 19
Grå Fluesnapper 1
Broget Fluesnapper 1
Musvit 5 – deraf 2 aflæst, mærket 22/8 og 13/9-2016
Blåmejse 2

Blog v. MJH

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s