Søndag d. 18. september 2016

Vejr: Igen en flot september dag med masser af sol og hele døgnet kun en ganske svag vind fra SØ. Det vekslede noget med skydække, hvor der midt på dagen kortvarigt var 7/8 dække, men det meste af tiden kun 2/8. Til aften kom der et mere vedvarende skydække ind, men stadig uden nedbør. Temperatur fra 15 til 19 grader og god sigt, hvor der igen var en del lufturo midt på dagen.

Med flot vejr og søndag var der mange folk ude på Grenen, men de ca 20 fuglekiggere fandt ikke helt så meget som lørdagen havde budt på.
For mit eget vedkommende startede ringmærkningen rigtig godt med 30 fangster på de første 2 timer. Derefter gik det næsten helt i stå og min total endte på 33 mærkede og 6 aflæste efter 8 timer med åbne net.
Rødhals dominerede med 11 fugle, men Munk med 6 og Musvit med 7 var også godt repræsenteret. De fleste aflæsninger var mine egne mærkede fugle, hvor en Munk fra foråret var mest interessant, men en Gransanger mærket af Michael Anker den 16. august skal også nævnes.
Han havde i øvrigt sine net åbne til kl 12, men fangede kun 17 fugle med 4 hver af rødhals og Fuglekonge som de talrigeste.
Jeg fik sidst på formiddagen besøg af LaM, TEP og Martin, der kom med på en hel netrunde, hvor de fik set ringmærkningen af en Solsort og en Rødhals. Martin fik lov kort at holde Rødhalsen og slippe den fri – den første fugl han har haft i hånden og måske er der en ny generation af ringmærkere på vej..

dsc_0016

Et vejrbillede fra søndag middag, hvor en front af skyer var på vej væk og drev mod nordvest. Det gav en skarp af afgrænsning af bølgemønstrede skyer mod den klare blå efterårshimmel. Foto er taget fra klitten ved Fyrhaverne med udsigt ned over Åkandevej. Området, hvor der lørdag kortvarigt rastede en Hortulan. Foto: MJH

De meste interessante obs fra de mange folk på Grenen var 2 Sortstrubet Lom, 325 Sule, 9 trækkende Canadagæs, hvoraf 2 var mærket med grønne halsringe, Rørhøg, Blå Kærhøg, immature Havørn , Lærkefalk og 2-3 Dværgfalke. Den Rødstubede Piber blev hørt kortvarigt samme sted som den rastede i går, mens der var første registreringer i efteråret af arter som Huldue, Stor Tornskade og Kernebider.
Af småfugle i et vist antal kan nævnes at Sortmejser var reduceret til 143 på trækforsøg, mens  der blandt finkerne kom 150 Kvækerfinke og blandt værlinge rastede op til 200 Rørspurve.
HHN har på Pandion hjemmesiden for nylig skrevet om kendetegn i felten for de forskellige racer af Knortegæs – noget som kunne øves på Grenen denne weekend, hvor en ungfugl af hver af Mørkbuget og Lysbuget Knortegås rastede.

Ringmærkning:
Gærdesmutte 1
Jernspurv 2
Rødhalse 11 – deraf én aflæst, mærket 16/9-2016
Solsort 2
Havesanger 2 – deraf én fra i går.
Munk 6 – deraf én aflæst, mærket i foråret 5/6-2016
Gransanger 3 – deraf én aflæst, mærket af Michael Anker 16/8-2016
Løvsanger 1
Fuglekonge 2 – deraf én fra i går.
Broget Fluesnapper 1
Musvit 7 – deraf én aflæst, mærket 22/8-2016
Blåmejse 1

Blog v. MJH

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s