Lørdag d. 17. september 2016

Vejr: Hele dagen jævn til frisk vind fra SØ. Masser af sol med 3/8 skydække om morgen og i løbet af eftermiddagen helt skyfrit. Temperatur fra 15 til 19 grader og mere klar luft end de seneste dage, med mindre fugt i luften. Midt på natten havde der dog været en regnbyge.
God sigt, men en del varmeflimmer.

En lørdag, der hører til en af de bedre!
Jeg startede med at høre en kaldende Skovhornugle på sydsiden af Fyrvej ved Grenen Camping, da jeg i fuldmånelyset kørte ud mod Det Grå Fyr.
Trods det at vinden generede flere net, så havde jeg alt åbnet og nåede at mærke 23 fugle og aflæse 8 fra tidligere dage. Lukkede ned for ringmærkningen kl 14, da der ikke kom så mange nye fugle ind til området og jeg var begyndt at genfange flere af dagens allerede mærkede fugle.
Blandt fangsterne var et par spændende fugle.
Lidt i kl 8 fangede jeg en Ringdrossel, hvilket dels var den første ringmærkede i år i Fyrhaverne og dels en tidlig fugl, der er den første registrerede i Danmark dette efterår.
Senere fangede jeg 2 Havesangere, der gav mig fornyet håb om, at en Høgesanger ville dukke op og blive ringmærkningsart nr. 50 i Fyrhaverne. Det skete dog ikke og en Træløber af den nordlige race tog den titel.

Dagens fugl for mit vedkommende kom ikke i et net, men blev en Hortulan, der lidt før middag  rastede sammen med 4 Stenpikkere ved Åkandevej.
Da jeg krydsede vejen på min runde fra Fyrhaverne til Ellekrattet, kom jeg til at flushe fuglene fra grusvejen. Hortulanen fløj til en lille busk nedenfor nærmeste klit øst for Åkandevej. Der sad den kortvarigt, inden den fløj videre om bag klitten og så ud til at gå ned igen i retning mod Grenen Bunker Museum.
Det er efterhånden en sjælden fugl, der har være i tilbagegang gennem en årrække og efterårsfund i det Nordjyske er der meget langt imellem. Når det sker, er det dog typisk i perioder med østenvind som vi har nu.
En halv time senere prøvede EC at finde fuglen, men havde ikke held med det. Selvom Stenpikkere var tilbage i området igen, så lykkedes det heller ikke mig, at genfinde Hortulanen ved flere besøg efter middag.

Generelt var denne lørdag med flot vejr en god dag på Grenen, hvor ca. 20 fuglekiggere kunne nyde den unge Steppehøg, der holdt til i området indtil kl 10. Se fx de flotte fotos af Steppehøgen i morgenlyset, som EC har lagt på sin blog!
To Blå Kærhøge og 2 Fiskeørne var også med til at krydre dagens rovfugle liste, mens 125 Fløjlsænder, der trak ind i Kattegat, er et relativt højt tal for Skagen.
En rastende Rødstrubet Piber blev set og hørt af flere af de, der alligevel stod ved Strandengssøen og kigge på Steppehøgen.

Michael Anker havde net åbne i sit område til midt på eftermiddagen og fangede 30 fugle med 6 Gransanger og 6 Fuglekonger som de største antal.
KnP var på en sen eftermiddags tur rundt fra Sandormesporet til Nordstrand og fik aflæst en polsk mærket 1K Kaspisk Måge på stranden. Fuglen var mærket 25/5 2016 som unge i en koloni af Kaspisk Måge ved Paczków i det sydvestlige Polen tæt ved grænsen til Tjekkiet. Den er også aflæst i perioden 7-21/7 2016 ved Zachodniopomorskie i nordvestlige Polen. Fra mærkningsstedet i Polen er fuglen fløjet 907 km i nord-nordvestlig retning til Grenen.

img_4371

Lysbuget Knortegås 1K, Grenen 17/9 2016. Foto: KnP.

Søndag skulle igen blive solrig og vinden holde sig i østlige retning, men løje af til svag styrke, så det lover godt for både ringmærkningen og feltaktiviteten.

Ringmærkning:
Stor Flagspætte (sydlig race) 1
Gærdesmutte 1
Rødhals 8 – deraf 3 aflæst, mærket 13+16/9-2016
Ringdrossel 1
Rørsanger 1
Havesanger 2
Munk 4 – deraf 2 aflæst, mærket 14+15/9-2016
Tornsanger 1 – aflæst, mærket 16/9-2016
Gransanger 1
Fuglekonge 4
Grå Fluesnapper 1
Træløber (nordlig race) 1
Musvit 1 – aflæst, mærket 20/8-016
Blåmejse 1 – aflæst, mærket 5/9-2016
Sortmejse 3

Blog v. MJH

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s