Onsdag d. 07. september 2016

Vejr:Skydækket fra i går aftes havde ligget som en dyne over Skagen hele natten, hvor temperaturen ikke kom under 18 grader. Fra morgenstunden var der fugt i luften med lidt finregn indtil kl 7. Høj luftfugtighed og op til 20 grader gjorde det til en lummer efterårsdag. Ved middagstid kom en ny periode med lidt finregn, men senere lysnede det lidt, uden at skyerne forsvandt.
Vinden var jævn fra vestlig retning og sigten moderat med dis og fugt.

Lun morgen med lidt finregn og jævn vind, så jeg havde forventet, at der ville være fugle nede at raste i nethøjde mellem træer og buske. Den forventning blev ikke indfriet i Fyrhaverne og Ellekrattet, hvor jeg holdt net åbne indtil middag. Kun 4 mærkede og en aflæst blev det til på de 6 timere.
Dagens lyspunkt var, at en af fangsterne var en Stor Flagspætte. Det var en ny mærkningsart for Fyrhaverne så der nu er sat ring på 49 forskellige arter i 2015-16.
Det bliver lidt spændende at se, hvad jeg får som art nr 50.

dsc_1048

En ung han Sydlig Stor Flagspætte blev art nr. 49, der får ring på i Fyrhaverne. Foto: MJH

Manglede fuglene, så var der tilgengæld besøg af mennesker ved Oliehuset sidst på formiddagen. ALJ kom igen forbi og hørte, hvad der skete i området, men det store rykind var hele gruppen af folk fra Real Dania m.m. der står bag renoveringsprojektet af Det Grå Fyr. De samledes til møde med DMI ved Oliehuset for at få planlagt flytning af vejrstationen, så der kan komme gang i anlægget af p-pladsen øst for fyret.
Lidt overraskende for mig, så var der en jeg kendte blandt gruppen. Tage Legaard, der er aktiv i Nordvestjysk Ringmærkningsgruppe, deltog i mødet og vil muligvis komme forbi senere i efteråret for at være med i ringmærkningen. Jeg håber så, at det bliver på et tidspunkt, hvor der er mere gang i fuglene – måske kommer der en dag, hvor jeg kan bruge ekstra hænder til fx mejse-flokke i nettene..

Ved Kattegat kysten rastede i dag 8 Stenvender og 5 Sandløber og jeg fik set en enkelt Storkjove, der passerede mod nordvest ude over revet, selvom sigten ikke var så god.
RoC og KnP  var de faste folk på Grenen fra morgenstunden og noterede bl.a. 925 Sortand, 23 Rødstrubede og 1 Sortstrubet Lom, mens antal af Suler for første gang i lang tid var under 100.
De havde kun enkelte kjover i dag, med en af hver af Almindelig og Stor, samt en ubestemt Lille/Almindelig.
Blandt mågerne på stranden rastede en 1K Kaspisk måge, mens dagens rovfuglene over Grenen blot var den faste Duehøg, en dværgfalk og et par Spurvehøge og Tårnfalke.

Har på fornemmelsen, at det kun kan gå fremad med flere fugle de kommende dage og håbet lever videre..

Ringmærkning:
Stor Flagspætte 1
Gærdesanger 1
Munk 1
Musvit 2 – deraf én aflæst, mærket d. 3/9-2016

Blog v. MJH

En tanke om "Onsdag d. 07. september 2016"

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s