Mandag d. 05. september 2016

Vejr: Højtryksvejr, klart og uden en sky på himlen indtil midt på eftermiddagen, hvor der kortvarigt kom lidt spredte skyer. Vinden holdt sig svag fra Ø og temperaturen steg fra 14 til 18 grader. Klar luft med god sigt, hvor der dog var varmeflimmer over landjorden midt på dagen.

Stod op til en flot stjerneklar himmel. Da runden med at åbne net var overstået, stod jeg igen ved Det Grå Fyr 10 minutter før solopgang. Det var så klart og uden en sky at se, at jeg tænkte, at der da kunne være en mulighed for at se “Det grønne glimt” ved solopgang. Jeg tog derfor mit kamera med op på klitten bag Oliehuset og ventede på solopgangen, inden jeg skulle ud og tjekke nettene for første gang.
Det grønne glimt kom ikke, men meget overraskende var det “Det blå glimt”, der viste sig i sekundet for solopgangen – et endnu sjældnere lysfænomen end det grønne glimt og første gang i mit liv, at jeg ser det!
Desværre fik jeg ikke trykket hurtigt nok på kameraets udløser og fotomæssigt kom jeg kun hjem med et stemningsbillede af Det Grå Fyr i morgenlyset, hvor spejlbilledet af solopgangen lyser op i første salens vinduer.

DSC_1018

Det Grå Fyr lige før solopgang d. 05. september 2016. Der er endnu ikke flyttet personale ind på fuglestationen, så lyset i vinduerne er et spejlbillede af solopgangen over Kattegat. Foto: MJH

Dagen var nu skudt i gang med maner og jeg var lidt oppe at køre, da jeg begyndte netrunden. Det blev igen en fornuftig dag til ringmærkning med svag vind og jeg holdt niveauet fra i går. I alt blev det til 43 mærkede og 2 aflæste fugle inden jeg lukkede net i varmen lidt efter kl 14.
Diversiteten var en smule mindre end i går med 15 arter. Små grupper af Sortmejser dominerede med næsten halvdelen af dagens total.
Aflæsningerne var egne fugle, dels en Gærdesmutte fra i går, dels en gammel han Munk, der blev mærket tilbage i starten af juni.
På en runde kl 11 hang der en ung Lille Fluesnapper i det nordligste net i Fyrhaverne. Den første for Skagen området i dette efterår!
En fin lille fugl og jeg var egentlig godt tilfreds med dagens forløb, da jeg spiste aftensmad ude på terrassen (i dejlig skygge efter at havde tilbragt mange timer i solen ude i Fyrhaverne og Ellekrattet).

DSC_1035

Ung Lille Fluesnapper ringmærket i Fyrhaverne d. 05. september 2016. Foto: MJH

JoK og Igor kiggede forbi midt på formiddagen, men ellers så jeg ikke andre folk i felten end RoC og KnP, der holdt til ude på Grenen.
De har samlet rapporteret en meget normal dag med bl.a. 3 Sortstrubet Lom, 72 Mallemuk, 148 Sule, 1 Dværgfalk, 136 Splitterne, 4 Storkjove, 2 ubestemte Lille/Almindelige Kjove, 46 Lomvie, 3 Tejst, og 594 Sortmejse.

Ringmærkning:
Gærdesmutte 1 aflæst, mærket 4/9-16
Rødhals 2
Rødstjert 4
Stenpikker 1
Gærdesanger 1
Tornsanger 1
Munk 2 – deraf én aflæst, mærket 5/6-2016
Gransanger 3
Løvsanger 1
Grå Fluesnapper 2
Lille Fluesnapper 1
Sortmejse 20
Blåmejse 2
Musvit 2
Gulspurv 2

Blog v. MJH

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s