Fredag d. 02. september 2016

Vejr: Overskyet med enkelte solstrejf gennem dagen. Nogle få og korte regnbyger gav ikke den store mængde vand fra sig.  Vinden jævn til svag fra NV til V. Temperatur fra 14 til 17 grader og god sigt med kun lidt dis i horisonten.

Vinden var heldigvis taget lidt af i løbet af natten og skyerne bragte en kort regnbyge med sig kl 9 og igen kl 11. På det tidspunkt så det ud til, at der ville komme mere vand, så jeg valgte at lukke net og tage ind til byen for indkøb til weekenden. Det viste sig nu, at de truende skyer alligevel ikke gav noget regn af betydning, så jeg kunne nok havde forsat lidt længere med åbne net.
Tror dog ikke, at det ville havde ændret meget i dagens total. Der igen var få fugle i krattene.
Kun en lille gruppe på 6 Sortmejser, der sammen fløj i et net, var med til at gøre totalen større end i går.
I alt 9 mærkede og 1 aflæsning blev det til.

Et par Lille Korsnæb, der fløj ganske lavt over et net ved Ellekrattet, var lige ved at rede dagen for mig, da det ville være en ny ringmærkningsart, men jeg har altså stadig den art til gode.

Ude fra Grenen var det kjover der styrede og RoC havde 4 Lille Kjove og 5 Storkjove – men ingen Almindelige Kjove i dag!
Ellers var det de sædvanlige Suler over revet der underholdt i luften, mens jeg fandt et lille drama i klitten ved Det Grå Fyr midt på formiddagen.

DSC_2323

I klitten ved Det Grå Fyr havde en lille Hugorm unge fundet et bytte, der nok skulle stille sulten et stykke tid. Foto: MJH

Ringmærkning:
Rødstjert 1
Løvsanger 2 – deraf én aflæst, mærket 24/8-2016
Grå Fluesnapper 1
Sortmejse 6

Blog v. MJH

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s