Torsdag 01. september 2016

Vejr: Blæsende med frisk vind fra vestlig retning hele dagen. Overvejende skyet, men stadig med god plads til solen og relativt lunt med 14 til 18 grader. Sigten generelt god, men lidt dis i horisonten fra morgenstunden.

Efter at jeg var gået i seng på en stjerneklar aften kom der en let byge midt på natten. Det gjorde, at jeg cyklede ud mod Fyret i håb om, at nattens sidste halvdel havde bragt fugle ned i krattene. Det håb fik dog hurtigt ende.
Der var ikke mange pip fra buske og træer da jeg gik rundt og åbnede net. Første runde gav yderligere varsel om, at jeg ville få en dårlig ringmærkningsdag, da 2 fjer fra en Ringdue lå i et af de første net jeg kom til i Fyrhaven, mens resten af fuglen bare var fløjet videre.
Alt for hurtigt generede den friske vestenvind og net blafrede i vinden, så fuglene ikke kunne undgå at se dem og vælge at flyve udenom.
Det blev kun til 5 mærkede og 1 aflæsning inden jeg gav op og lukkede igen allerede mellem kl 10 og 10:30.

Lidt obs ud over Kattegat gav en rastende Sortstrubet Lom, 2 Lomvier, et par flokke af vesttrækkende Almindelige Ryler og en rastende Skærpiber ved høfterne bag Fyret.
Skærpiberen er den første jeg ser dette efterår, men RoC havde allerede arten for nogle dage siden fra Verdens Ende.
I dag kunne han se 20 Mallemuk, 280 Sule og 10 Lomvie over havet, mens rastende måger bød på en Sorthovedet Måge, 80 Sildemåge, 100 Svartbag og 1000 Sølvmåger.
Inde fra Skagen Havn rastede hele 400 Svartbag da KMO var på besøg og han havde også en indtrækkende Dværgfalk fra havnen.

Ellers var der ikke meget at berette og blandt småfuglene var det kun Sortmejse med 146 overflyvende ved Verdens Ende, der så ud til at være på farten i større tal.

Ovenpå en skuffende første efterårsdag i felten tog jeg til Frederikshavn, hvor der var lidt opmuntring ved et DOF møde med et par fine foredrag om dels den nye systematik baseret på fuglenes DNA, dels om den danske bestand af Kongeørne.
Systematikken skal man nok bruge lidt tid til at vende sig til. F.x. skulle Grå Fluesnapper være nærmere beslægtet med Rødhals end med Broget Fluesnapper, der selv er tættere på Rødstjert end Rødstjert er på Rødhals – forvirret?
Det er nok bare et spørgsmål om tid, inden vi har den nye rækkefølge inde på rygraden.

For Kongeørnene bemærkede jeg, at den ene af de unge fugle med GPS sender stadig er i Skagens bagland og holder til ved Råbjerg Mose – måske får vi den at se over byen i løbet af efteråret?

Ringmærkning:
Gransanger 4 – deraf én aflæst, mærket 22/8-2016
Løvsanger 1
Sortmejse 1

Blog v. MJH

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s