Onsdag d. 31. august 2016

Vejr: Efter en stjerneklar nat var der overskyet fra morgenstunden og vinden var løjet af til  svag fra S. Den tiltog dog hurtigt til jævn styrke og drejede mod SV samtidigt med, at der kom opklaring fra kl 9. Derefter var der blå himmel med masser af sol indtil midt på eftermiddagen, hvor flere skyer igen drev ind over Odden. De var dog højtliggende og spredte, så der var stadig plads til solen. Temperaturen holdt sig lunt fra 15 til 19 grader og luften var klar med fremragende sigt.

Ringmærkningen så fornuftig ud fra morgenstunden på den sidste august dag med skyer og svagere vind end de seneste dage. Selvom skydækket hurtigt forsvandt, så prøvede jeg at få mest muligt ud af at kunne arbejde med alle net åbne. I de 8 timer jeg gik rundt blev det til 23 mærkede og 3 aflæste fugle.
De aflæste var alle fugle jeg mærkede i går og altså fugle, der har valgt at tanke lidt op inden det videre træk.
Midt på formiddagen var det allerede varmt i solen og jeg tænkte, at nu ville det gå i stå med mærkningen, men midt i en pause ved det lille Oliehus hvor JoK og Igor besøgte mig, kom en gruppe Blåmejse ledsaget af flere Tornsangere, Gærdesangere, Løvsanger og Gransanger forbi. Det gav et bust på dagens liste, da en del af gruppen gik i nettene ved Fyret.

Blandt dagens fangster kunne jeg notere sæsonens første Fuglekonge og Sortmejse – begge arter jeg regner med at få mange flere af de næste to måneder.

I de åbne områder ved Åkandevej, Storesig og klitsiden ind mod byen rastede igen en del Stenpikkere med 20 stk i dag og et par Gule Vipstjerter var også nede at raste sammen med Hvide Vipstjerter. Inden fra byens fodboldbane kunne JPIP nå op på 155 Hvide Vipstjerter.
Mine sporadiske obs fra Kattegat kysten ved Fyret gav udsyn til de imponerende Suler over revet, hvor 300 var samlet i dag. Af alkefugle var der 2 Lomvie og 1 Tejst rastende ud for Fyret.
Fra Verdens Ende havde RoC og Uffe Terndrup ud over Sulerne bl.a. 45 Mallemuk, 2 Storkjove, 1 Almindelig Kjove og 1 Dværgmåge. Overraskelsen blandt vadefugle var 2 tidlige Sortgrå Ryle, mens det blandt småfugle var ankomsten af 180 Sortmejser der var mest bemærkelsesværdigt.

Selvom jeg i det fine eftermiddags vejr med varm luft fra syd prøvede at spejde efter “sjove” rovfugle som Aftenfalk og Steppehøg var det uden held med rovfugle.
De arter er ellers begyndt at røre på sig andre steder i landet, så det er ikke uden håb, at der obses de næste dage.

Ringmærkning:
Gærdesmutte 1
Jernspurv 1
Rødhals 5 – deraf 2 aflæst, mærket 30/8-2016
Rødstjert 2
Munk 1 – aflæst, mærket 30/8-2016
Tornsanger 2
Gærdesanger 2
Gransanger 1
Løvsanger 3
Fuglekong 1
Grå Fluesnapper 1
Blåmejse 5
Sortmejse 1

Blog v. MJH

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s