Torsdag d. 25. august 2016

Vejr: Temperatur hele døgnet mellem 18 og 20 grader. Jævn vind fra sydlige retninger, mens skydækket vekslede fra spredte skyer til mere udbredt dække. Høj luftfugtighed uden at det blev til nedbør og stadig plads til en del sol gennem dagen. Sigten moderat i den lumre luft.

Da jeg cyklede ud i lyset fra halvmånen og med jævn vind fra syd havde jeg ikke forventninger om at få fanget samme antal fugle som i går. Det var nu alligevel skuffende, at 7 timer med åbne net kun gav 6 fugle at håndtere, deraf en adult hun Munk som jeg første gang havde fat i den 11. august.

DSC_0943

Adult Lille Gråsisken ved Ellekrattet. Her i august ser flere af de gamle småfugle miserable ud, da de har gang i fældningen efter ynglesæsonen. Denne har smidt alle store dækfjer og er godt i gang med svingfjer, hvor armens svingfjer er skifte og endnu ikke har nået fuld længde. Foto: MJH

Var der ikke aktivitet af fugle i Fyrhaverne og Ellekrattet, så skete der til gengæld noget andet i Fyrhaverne midt på formiddagen. Michael fra Naturstyrelsen var forbi og fik slået de fleste af de åbne arealer i området med ringmærkning. Det vil være en årlig begivenhed for at sikre, at Fyrhaverne ikke igen gror helt til.

DSC_0938

Det var en overdimensioneret havetraktor, der besøgte Fyrhaverne og fik slået de åbne områder. Foto: MJH

Et andet sted med stor aktivitet er Det Grå Fyr, hvor arbejdet skrider godt fremad både ind- og udvendigt. Jeg fik en lille snak med maleren og var på en kort rundvisning i en pause mellem tomme netrunder.

DSC_0939

Dronningen af Aalborg svinger penslen fra sit stillads ved gavlen af det, der skal blive til ringmærkningslaboratorie. Det sidste hun manglede for at have været malet første gang hele vejen rundt udvendigt på Fyrboligen. Det skal nok blive en flot bygning når den står færdig. Foto: MJH

Ude i felten havde RoC efterårets første Skærpiber fra Verdens Ende. En lidt tidlig fugl, hvorimod eftermiddagens 3 Hvidvingede Korsnæb, som EC havde fra Nedermosen, er et helt normalt tidspunkt, at de dukker op.

Ringmærkning:
Munk 1 – aflæst, mærket d. 11/8-2016
Gransanger 1
Løvsanger 2
Grå Fluesnapper 1
Lille Gråsisken 1

Blog v. MJH

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s