Tirsdag d. 23. august 2016

Vejr: Vejrtypen fortsætter med en lun sensommer. Temperatur fra morgenstunden på 16 grader og 19 grader midt på dagen, hvor det dog føltes noget varmere i solen. Et skydække ved solopgang svandt hurtigt ind til kun at være små spredte skyer resten af dagen og der var rigeligt af sol til alle gennem dagen. Vinden startede svag fra VNV og nåede op på jævn styrke fra NV midt på dagen. Sigten igen præget af dis over havet gennem morgenen, men senere god klar luft.

Uden at støde på en mejseflok til at hæve dagens ringmærkningstotal måtte jeg kæmpe for at nå op på 16 mærkninger inden jeg stoppede i varmen kl 13:30.
Det var Løvsangere med 6 stk og Rødstjert med 4 stk der stod for hovedparten af fuglene i nettene i dag.
I de åbne områder rastede en del Stenpikkere, men selvom et par stykker kortvarigt satte sig ind i Fyrhaverne gik de ikke i nettene.

RoC fra Verdens Ende kunne notere den samme fordeling med 35 Stenpikkere, 22 Løvsanger og 8 Rødstjerte, men havde også 20 Tornsangere og 15 Gransangere, så der kom lidt småfugle igennem i dag.
Af øvrige fugle nåede han op på 230 Suler og havde en Rørdrum oppe at flyve.
Blandt rovfugle er der stadig rastende Duehøg ved både Grenen og Nedermosen, men dagens bedste så RoC med efterårets første Vandrefalk indtrækkende.

Midt på dagen havde jeg en lille gruppe på 5 Musvåger og en ung Rørhøg over Fyret, men skønt jeg forsøgte med noget eftermiddagsobs fra Nedremosevej kom der ikke rigtigt gang i svævetrækkerne.
Håber stadig, at de kommende dages varme fra syd kan bringe mere op til Skagen,
I morgen tror jeg på noget at håndtere i nettene i de første timer, hvor svag vind og tæt tåge burde være en god kombination for ringmærkningen.

Ringmærkning:
Gærdesmutte 1
Rødstjert 4
Rørsanger 2
Tornsanger 1
Løvsanger 6
Gransanger 1
Grå Fluesnapper 1

Blog v MJH

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s