Lørdag d. 20. august 2016

Vejr: 4/8 skydække og lidt sol i de tidligste morgentimer blev afløst af mere udbredt skydække. Over middag med nedbør – først i form af finregn, men gennem eftermiddagen med egentlige regnbyger. Vinden startede jævn fra S og nåede op i frisk styrke midt på dagen. Temperaturen udviklede sig ikke meget fra morgenens lune 16 grader til 19 grader som maksimum. Sigten præget af dis i horisonten og Frederikshavn var forsvundet i dag!

Ny vindretning og ikke for kraftig vind fra starten af morgen, kombineret med en del skyer, sørgede for at jeg optimistisk  åbnede alle net med håbet i behold. Som vinden friskede op i løbet af formiddagen måtte jeg dog erkende, at med 10 fugle var det ikke fugle jeg fangede mest af. Løvfaldet er så småt startet og med opfriskende vind gennem formiddag havde jeg et par net, der på hver netrunde måtte tømmes for blade.
Dagens største fugl i hånden blev en ung Skovskade, der blev fanget i det fjernest net jeg har ved Ellekrattet. Det står tæt på P-pladsen og da den brokkede sig meget højlydt mens jeg tog den ud af nettet, så har de overnattende campere fået et lidt usædvanligt vækkeur denne morgen.

RoC´s morgenobs ved Verdens Ende producerede bl.a en Sortstrubet Lom, 7 Rørhøge, den unge Duehøg og efterårets første Blå Kærhøg. En ungfugl jeg også fik set et glimt af, da den lavt strøg forbi Det Grå Fyr i klitrækken ind mod Grenen Camping.
Ellers var der ikke meget at skrive om blandt fuglene og min egen bedste observation blev en sommerfugl, da en fin Sørgekåbe midt på dagen rastede i Fyrhaverne.
Det var på et tidspunkt, hvor vinden var frisket op og finregnen nærmede sig, så jeg var på vej rundt og lukke net, da jeg fandt den siddende i ly nede i højt græs.
Den flyttede sig dernæst til læsiden af en af Fyrhavens gamle beton hegnspæle, hvor JoK også så den, da han kørte ud på min melding.

DSC_0879

Dagens sommerfugl blev en Sørgekåbe, der satte sig til rette i ly for vinden på læsiden af en hegnspæl i Fyrhaverne. Foto: MJH

Jeg fik ikke meget ud af eftermiddagens regnbyger, men John P. slog til, da han sidst på eftermiddagen fra sin matrikel havde en overflyvende adult Lille Kjove.
Det er altså en fed fugl og der må meget gerne godt komme flere – jeg mangler den som Skagens art, da jeg heller ikke var på de rigtige steder mens forårets Lille Kjover trak forbi.

Ringmærkning:
Gærdesmutte 1
Munk 1
Tornsanger 2
Løvsanger 1
Gransanger 3
Musvit 1
Skovskade 1

Blog v. MJH

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s