Tirsdag d. 16. august 2016

Vejr: Vindstille morgen med fremragende sigt. Skydække til midt på formiddagen efterfulgt af en klar blå himmel og ren sol hele eftermiddagen. Vinden kom efterhånden op på jævn styrke fra NØ. Temperatur fra 15 grader i morgentimerne til 19 grader over middag.

Cyklede ud mens der stadig var masser af stjerner på himmel, men et højtliggende skydække var på vej ind over fra vest. Det gav en farverig solopgang med rødorange skykanter, hvorefter der var overskyet det meste af morgen. Føltes hurtigt lummert med relativ høj luftfugtighed og da solen igen bragede igennem midt på dagen blev det rigtig sommervarmt i klitten.
Med vindstille og senere svag vind kunne jeg igen åbne alle net. Trods de fine ringmærknings betingelser kunne jeg dog ikke helt leve op til takterne fra i går.
Det blev til 8 mærkede og 3 genfangster, hvor største overraskelse var fangsten af en adult Vindrossel ved Ellekrattet. Den er noget udenfor sæsonen og jeg fik snakket med RoC om han har haft mistanke om yngle af arten ved Ellekrattet. Det var dog ikke tilfældet og han gav besked om, at det ikke er så unormalt at enkelte individer af de nordlige arter som fx Vindrossel og Kvækerfinke kan oversomre i Skagen. Typisk er det nok svækkede eller skadede fugle, der opgiver at trække videre om foråret.

DSC_0841

En Vindrossel midt i august er en måned for tidligt på den i forhold til normal forekomst. Den var midt i fældning af både hale og vingefjer og er højst sandsynlig et eksempel på en oversomrende fugl, der har opgivet trækket mod nord i foråret. Foto: MJH

Manglede jeg fugle i nettene, så kunne jeg til gengæld hygge mig med flere besøg i løbet af dagen. Midt på morgenen kom KnP forbi og tog med på en runde, så han også fik set de opsatte net ved Ellekrattet. Sidst på formiddagen var det så ALJ, der kom forbi og hun var også med på en runde. Desværre en af dem, hvor der ikke blev fanget var en eneste fugl.

RoC var selvfølgelig på plads i de tidlige morgentimer ved Verdens Ende, Der var kun enkelte Mallemukker og en Storkjove blandt alle Sulerne over det stille hav, så dagens største obs blev uden tvivl at han spottede en delfin ude i Skagerrak. Sandsynligvis en Hvidnæse, der normalt holder til farvandet mellem Danmark og  Norge.
RoC kunne for anden morgen i træk høre kaldet fra unge af Skovhornugle i området tæt på Sandormesporet. Det kan være første ynglefund af arten på den nordlige side af Skagen.

Ringmærkning:
Rødhals 1
Vindrossel 1
Rørsanger 1
Tornsanger 4 – hvoraf 3 var aflæsninger mærket i starten af august.
Løvsanger 3
Rørspurv 1

Blog v. MJH

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s