Mandag d. 08. august 2016

Vejr: En blæsende dag med hård vind fra SV til V. Temperatur holdt sig mellem 14 og 17 grader, mens skydækket var meget vekslende. Det blev til en hel del sol, men midt på morgenen kom der en kraftig regnbyge. Enkelte byger om eftermiddagen var af noget svagere styrke og gav ikke nær så meget vand fra sig. God klar luft med fin sigtbarhed, dog nedsat i forbindelse med bygerne og over havet var der lavt dis af skumsprøjt fra det oprørte hav.

Med den hårde vind var der ingen mulighed for at åbne net. Gik en morgenrunde for at tjekke, at alle net stod som de skulle i blæsten. Derefter gik jeg mod Grenen hvor jeg sluttede mig til KnP for havobs og tjek af terner og måger ved Verdens Ende/Jyllands Ende.
Det var flot at se de 180 Suler, der fouragerede over de brydende bølger ved revet, men stormfugle var der ikke mange af i dag. Det blev kun til 4 Mallemukker i morgentimerne.
Af kjover var der 4 Almindelige og 1 Storkjove, men det var ternerne der gav grund til at få en kliktæller frem. KnP nåede op på 1710 Splitterne, 250 Fjordterner og 50 Havterner.

Jeg opsøgte en blandet mågeflok for at få lavet nogle aflæsninger af farvemærkede fugle og fik noteret ringene på 6 Sildemåger, 4 Svartbage og 2 Sølvmåger inden den kraftige byge satte en stopper for brug af teleskopet.

Eftermiddagen brugte jeg ude langs Nordstrand, hvor havobs igen blev vekslet med tjek af rastende fugle. Der stod en flok på 615 Splitterner, men jeg ved ikke om det var fugle, der var flyttet fra Grenens spids og har været en del af morgenens store flok.
De rastende måger ved Nordstrand så dog ud til at være andre fugle end morgenens. Blandt aflæste farveringe på 6 Sildemåger, 3 Svartbage og 1 Sølvmåger var der ingen gengangere fra tjekket ved Grenens spids tidligere på dagen.

DSC_2149

Et lille udsnit af de mange Splitterner, der rastede på Nordstrand denne blæsende august dag. Foto: MJH

Blog v. MJH

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s