Onsdag d. 08. juni 2016

Vejr: Vekselende fra en overskyet morgen til en solrig eftermiddag. Vinden skiftede også noget i løbet af dagen. Startede svag fra V, havde en kort periode med vindstille, inden den i forbindelse med en kort regnbyge kl 10 drejede over S til NØ og friskede op til jævn til frisk styrke. Temperaturen startede med 12 grader og nåede op på 18 grader om eftermiddagen.
God sigt med blot lidt dis i horisonten.

Der var ikke så meget vind som jeg havde troet fra morgenstunden og alle net var oppe indtil kl 10, hvor vinden kom samtidigt med en lille regnbyge uden de store mængder af nedbør. Ringmærkningen blev til 6 mærkede og 2 aflæsninger, så der var igen god tid til at se på andre ting.
I den stille morgenstund flyttede jeg fra myg og mitter i Fyrhaven ud til Kattegat kysten. Kunne der nyde 10 Mallemukker i flugt lavt over det blanke vand, så de endda kom med spejlbillede under sig når de gled lavt. Ude fra Verdens Ende talte RoC og MKP 88 stk denne morgen.
Ud for Det Grå Fyr havde jeg de sædvanlige par fouragerende Tejster og mere overraskende et par flokke af Toppet Skallesluger. Arten ses dagligt i området, men antal var større end normalt. En flok på 53 stk lå ud for Grenens spids, mens 22 lå ud for Fyret.
Blandt 89 Hættemåger kom nogle stykker ind og rastede på kystsikringen lige ud for mig. Den ene havde en metalring på højre fod og i teleskopet kunne jeg se, at indgraveringen stod lodret. Det tyder ikke på en dansk ring, hvor nummeret typisk står horisontalt på ringen, så jeg kæmpede med at få en sjov aflæsning på plads. Kunne desværre kun se selve nummerkombinationen, mens indgraveringen med ringmærkningscentral hele tiden var på bagsiden af ringen og Hættemåge fløj ud til rast på vandet uden at jeg fik aflæsningen på plads – det er en fugl jeg kigger efter de kommende dage!
Midt på morgenen var der en tom runde ved nettene og jeg kunne tillade mig en cykeltur rundt ved Sandormesporet og Ellekrattet. Det gav ingen overraskelser blandt småfuglene, men da jeg mødte RoC og Mette kunne de fortælle om 7 syngende Kærsangere.
Af rovfugle var der som ventet ikke meget, fx kom der kun en enkelt Hvepsevåge ud over Grenen.

Da vinden og lidt regndråber begyndte at genere net lukkede jeg tidligt for ringmærkningen og cyklede hjem. Fik pakket til en eftermiddagstur, hvor jeg luftede bilen og tog sydpå. Ville i eftermiddagens sol bruge tid på sommerfugle ved Blæsbjerg hede.
Sommerfugle blev også eftermiddagens bedste fund fra Flagbakken med 2 Svalehaler i ventetiden på lidt rovfugle. Kun 9 Hvepsevåger passerede bakken.

Blæsbjerg er godt nok et stykke nede og uden for Skagen Fuglestations område, men værd at besøge med en god bestand af bl.a. Sortåret Hvidvinge, Hedepletvinge og Spættet Bredpande. Det lykkedes mig at finde alle arterne, der har flyvetid i disse dage, og jeg fejrede de flotte sommerfugle med at besøge Måstrup Hede og venner, der kunne byde på en lækker fiskeret til aftensmad.
Det blev sent jeg kom tilbage til Skagen, hvilket har forsinket denne opdatering af bloggen!

Ringmærkning:
Solsort 1
Gærdesanger 1 – aflæst, mærket 12/5-2015  og aflæst en gang tidligere i år.
Tornsanger 1
Munk 4
Bogfinke 1 – aflæst, mærket 12/4-2016

Blog v. MJHDSC_1577

Hedepletvinge fra Blæsbjerg Hede var en af mine target-arter om eftermiddagen d. 08. juni 2016. Foto: MJH

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s