Fredag d. 27. maj 2016

Vejr: En overskyet og vindstille morgenstund med klar sigt. I løbet af morgenen kom svag vind fra NØ, der langsomt nåede jævn styrke resten af dagen. Det meste af tiden med noget skydække, hvor solen dog fandt huller ind imellem. Sidst på eftermiddagen mere udpræget blå himmel. Temperatur fra 10 til 15 grader.

Vindstile og overskyet da jeg ved 4 tiden cyklede til Det Grå Fyr, dog uden dis i luften, så Frederikshavn og Hirsholm Fyr stod helt klart i horisonten.
Det burde være fine vejrforhold til ringmærkning, men endnu en dag svigtede fuglene i Fyrhaverne og jeg fangede kun 6 stk i løbet af mine 7 timer med net åbne.
Tilgengæld fik jeg bevis for, at der er masser af dyreliv i området – denne vindstille morgen hærgede horder af mitter mig.
Selv på klittopen var de aktive og jeg var mest fristet til at være i bevægelse i stedet for at side og spejde efter lom træk over Kattegat. Der var i øvrigt slet ikke gang i det træk ud af kattegat, som der ellers var i går.
Da der kom en melding fra Ellekrattet om en Lundsanger, var det ikke svært for mig at tage beslutningen om en cykeltur dertil mellem et par netrunder.
Fremme mødte jeg en del fuglefolk, der stod forgæves og lyttede. Meldingen kom da også hurtigt ude fra Verdens Ende, at nu var fuglen der. Jeg skulle tilbage til mine net og da EKr samtidigt oplyste, at han endnu engang var på vej til bageren og ville returnere med en romsnegl til mig, lod jeg Lundsanger være Lundsanger i denne omgang.
Jeg må snart til at kompensere ved at medbringe hjemmebag til besøgende på klittoppen – jeg når jo aldring selv omkring bageren i morgentimerne.

Selvom dagens ringmærkning igen var beskeden med hensyn til antal, så var det lidt spændende, at hele 4 af de 6 var genfangster. Ud over en trofast Tornsanger fra sidst år, så blev det til endnu en Tornsanger, en Skovskade og en Bogfinke med ZM ringe, som jeg ikke har kendskab til – spændende at høre hvor de er mærket.
Skovskaden hang sammen med en artsfælle i et net. Da jeg kom til dem og så ringen på den ene, tænkte jeg straks, at det var fuglen jeg viste til skoleklassen for en uge siden, men blev noget overrasket, da nummeret var et andet end min ringserie.

Vinden var efterhånden kommet på banen, så mitterne havde fortrukket fra klitten og både romsnegl og senere endnu et besøg af Egon og Ole kunne foregå i behagelige omgivelser med udsyn over området.
Lidt trækfugle kom der ind over og jeg blev på stedet til efter middag, da rovfuglene igen kom fint på den side af Grenen.
Da jeg til sidst var ved at pakke helt sammen kom både HaC, EC og LaM forbi ved Fyrvej og vi kunne samme se på den unge Kongeørn der flyver med GPS sender på ryggen.
En unge fra sidste års kuld i Tofte Skov og HaC kunne stolt vise hans foto af mærkningen af fuglen – side 5 i “Nordjyllands Fugle 2015”. Jeg kan som ringmærket godt følge ham: det at se en fugl igen året efter at man har mærket den er altid en god følelse!

Dagens observationer meldte om 3 kjove arter fra Verdens Ende og 1 hørt Vagtel.
Blandt rovfuglene: Hvepsevåge 24, Sort Glente 1, Rød Glente 2, Havørn 3 (hvor en gammel fugl så ud til at trække helt ud mod NØ midt på formiddagen), Rørhøg 8, Blå Kær 2, Spurvehøg 28, Musvåge 75. Fjeldvåge 1, Kongeørn 1, Fiskeørn 1, Dværgfalk 1, Lærkefalk 2 og Vandrefalk 1.

Ringmærkning:
Havesanger 1
Tornsanger 2 – aflæst. En “fremmede” ZM ring og en gammel kending mærket 22/5-2015.
Gransanger 1
Skovskade 2 – deraf én aflæst med “fremmed” ZM ring.
Bogfinke 1 – aflæst med “fremmed” ZM ring.

Blog v. MJH

DSC_0543

Var denne Skovskade overrasket over at blive håndteret, så blev jeg ikke mindre overrasket da jeg opdagede, at dens ring ikke var en jeg havde sat på, men en dansk ring fra et indtil videre ukendt mærknings sted og tid. Fyrhaven 27. maj 2016. Foto: MJH

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s