Torsdag d. 26. maj 2016

Vejr: Hele dagen fuldstændig klar luft med blå himmel. Svag vind fra NØ, der midt på dagen nåede op i jævn styrke. Temperatur stadig præget af koldfronten fra nord med 10-15 grader, men alligevel lunt midt på dagen i sol og læ.

Lidt af et vejrskifte, men desværre havde den klare nat med svag vind ikke bragt en eneste småfugl til Fyrhavrne.

Trods det, at alle net var oppe fangede jeg kun en Havesanger og intet andet på 7 timer!
Det gav mig så god tid til at skanne den blå himmel  fra klittoppen. Jeg nød en række fine smålommer, der kom trækkende højt og inde over Det Grå Fyr. nogle af dem gav lyd fra sig undervejs, hvilket er første gang jeg hører Rødstrubet Lom i Danmark..
En lavtflyvende Karmindompap og syngende Hedelærke over Fyrhaverne gav mig et spinkelt håb om fangst af en spændende fugl, men det forblev ved håbet.

Manglede fuglene, så havde jeg igen godt besøg. Først var JoK, EKr og Jørgen Terp Laursen forbi. Sidstnævnte kom med på en af de tomme netrunder og mens vi gik og snakkede, kiggede på Spidsnudet Frø m.m., så var en ung Steppehøg fløjet forbi Fyret.
Lidt senere dukkede kendinge op fra min tid i det gamle Ringkøbing amt – “ulvemanden” Ole Olesen og vores allesammen formand Egon Østergaard.
Igen en god snak og derefter var det tiden, hvor rovfuglene begyndte at vise sig.

Med vindretningen gik de fleste ind over Det Grå Fyr og Fyrhaverne, så skønt mange af dem kom højt havde jeg en god post på klittoppen og blev der efter at net var lukket kl 11.
Arten som Hvepsevåge, Rød Glente, Kongeørn, Fiskeørn, Spurvehøg, Lærkefalk og Dværgfalk er altid en nydelse.
Samlet over dagen blev der registreret: Hvepsevåge 35, Sort Glente 1, Rød Glente 2, Havørn 1, Rørhøg 7, Blå Kærhøg 3, Steppehøg 1-2 (morgenfuglen og en mulig om eftermiddagen), Hedehøg 1, Spurvehøg 75, Musvåge ca. 100, Fjeldvåge 1, Kongeørn 1, Fiskeørn 17, Tårnfalk 25, Dværgfalk 4, Lærkefalk 7 og Vnadrefalk 1.
De fleste af svævetrækkerne var på ny kun på trækforsøg og kunne ses flere gange i løbet af dagen.

Af andre arter blev der fra Verdens Ende talt 4 Sort- og 145 Rødstrubede Lom, mens Mallemuk tallet var nede på 3 stk – lidt af en ændring i forhold til gårsdagens tal i blæst.
Af småfugle kan nævnes 2 Karmindompap og op mod 40 Kernebidere.
Endelig blev der fundet en Natteravn i Ellekrattet inden dagen sluttede.

Ringmærkning:
Havesanger 1

Blog v. MJH

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s