Lørdag d. 21. maj 2015

Vejr: Overskyet og diset morgen med svag vind fra SV. Vinden drejede mod S og kom op i jævn styrke, mens skyerne efterhånden blev lidt mere spredt så solen kom igennem. Eftermiddagen lukkede det dog til igen og denne gang kom der nedbør. Først lidt finregn, der resten af dagen gik over i egentlige regnbyger. Temperatur fra 11 til 15 grader.

Selvom det ikke blev den tågede morgen jeg havde drømt om, så cyklede jeg alligevel ud i morgenstunden til en fin ringmærkningsdag. Overskyet, diset og med begrænset vindstyrke.
Det blev endelig til en dag med et fornuftigt antal fangster i Fyrhaverne.
Jeg kunne bruge alle net og nåede op på 36 mærkede fugle inden jeg lukkede ned kl  14 da nedbøren begyndte.
Antalsmæssigt brillerede Havesanger og Gulbug. En han Rødrygget Tornskade blev nok dagens flotteste fugl, mens en Lille Fluesnapper blev dagens mest populære fangst.
Sidstnævnte var en 2K fugl uden antydning af orange ved struben og lignede således en hun, men som 2K har forårets hanner endnu ikke orange og jeg kan ikke være sikker på kønnet af denne fugl.
En lille gruppe besøgende nåede frem til  Det Grå Fyr inden jeg slap Fluesnapperen. Den var noget nervøst i hånden, så fremvisningen tog ikke lang tid og desværre gik 3 personer forgæves fra Verdens Ende til fyret. Beklager, men jeg troede at alle interesserede var nået frem og da jeg mærkede, at fuglen var urolig valgte jeg ret hurtigt at lade den flyve.

Lille Fluesnapper.407d4f7d-f798-434b-9211-2912bccecbf5

Lille Fluesnapper 2k, 21/5. Foto: EC.

Mere medgørlig var den flotte han Gulirisk JoK fandt syngende i et træ inde på Grenen Campings grund. Jeg tog turen ind omkring på vej hjem om eftermiddagen og fik en god oplevelse – ikke bare med fuglen, men også med flere gamle bekendte fuglefolk, der nød Gulirisken trods det efterhånden lidt snuskede vejr med nedbør og vind.

Blandt dagens øvrige obs var det 3 Islom i de tidlige morgentimer, der gjorde størst indtryk. Den ene var endda så venlig, at komme i sporet lige ind over Fyrhaverne, så jeg havde den på tæt hold.
Fra Verdens Ende blev der igen set lidt Mallemukker over havet, men der var ikke det helt store at berette om fra morgenobsen på Odden.
Rovfuglene imponerede ikke denne dag, hvor meget blev lukket af nedbøren midt på dagen. En immature Havørn, 2-3 Sorte og 10 Røde Glenter var dog ude over Grenen på trækforsøg.
Ung Kongeørn nåede ikke ud, men blev set på afstand syd for byen, mens Flagbakken meldte om 6 Fiskeørne, hvoraf flere mod sædvane ikke bare trak igennem men returnerede mod syd.
Blandt falkene blev det kun til en Vandrefalk og et par Dværgfalke. Samme lave antal galt for Blå Kærhøg, mens en håndfuld Rørhøge kunne ses i luften.

Søndagens vejr tyder ikke på, at der vil komme ret meget mere. En del nedbør er varslet gennem dagen. Jeg håber på, at nogle småfugle vil blive presset ned i Fyrhaverne, men er så afhængig af, at der bliver ophold i nedbøren for at kunne ringmærke.
Må blot sørge for at være på plads og vente at se, hvordan det udvikler sig.

Ringmærkning:
Gærdesmutte 1
Solsort 1
Rødstjert 2
Gulbug 7
Munk 2
Havesanger 9
Tornsanger 5
Løvsanger 4
Grå Fluesnapper 3
Lille Fluesnapper 1
Rødrygget Tornskade 1

Blog v. MJH

DSC_0504

Årets anden ringmærkede Rødryggede Tornskade var igen en flot han. Fyrhaverne 21. maj 2016. Foto: MJH

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s