Torsdag d. 19. maj 2016

Vejr: Vindstille, overskyet morgen med let dis og 10 graders varme. I løbet af morgenen svag vind fra V og vekslende skydække med lidt sol. Eftermiddagen med jævn vind fra SV til V og stadig varieret skydække, men tørt og op til 16 graders varme. Sigten startede på under 5 km og blev noget bedre op ad dagen.

Jeg var rigtig spændt, da jeg cyklede ud ad Fyrvejen lidt i 4 denne morgen. Det så simpelthen ud til at være noget nær perfekt vejr for ringmærkning – dis, overskyet og næsten vindstille.
Det startede da også ganske godt i Fyrhaverne og i løbet af to timer fik jeg fanget 20 fugle. Jeg gik derfor rundt og troede, at jeg endelig ville få en rigtig god fangst denne dag.
Desværre gik det ret hurtigt i stå med nye fugle i krattet, så selvom jeg blev ved med alle net åbne til kl 12, endte jeg på blot 26 mærkninger og 4 aflæste fugle fordelt på 13 arter.
KK og PBH kiggede forbi og var med på en runde da det hele var gået i stå.
Blandt de mærkede fugle var årets første Havesanger og en Skovskade.
Den sidste fik KnP set, da han dukkede op lige som jeg skulle til at vise den til en skoleklasse, der var på tur til Grenen. De fik sig en ekstra oplevelse med en kort fortælling om ringmærkning og Skovskaden. Rigtig glædeligt, så var der god respons fra ungerne – der var flere der udbrød, hvor flot Skovskaden var da den blev sluppet og ikke kun lærerne, men også flere af elverne kom til mig og takkede for fremvisningen.
Så føltes det ikke helt spildt, at bruge lidt ekstra tid til formidling..

IMG_4475

IMG_4479

Morten med Skovskade – på nederste billede fremvises fuglen for nysgerrige skoleelever. Foto: KnP.

I mens havde KnP fra klittoppen spottet en Vandrefalk, mens Grenen som sådan gennem morgenen kunne byde på et lille fald af småfugle og overraskelser som en trækkende Skestork. Blandt småfuglene var der en Nattergal, syngende Græshoppesanger, et par syngende Karmindompap, en Pirol, lidt Ringdrosler og fra Batteriskoven en syngende Lille Fluesnapper.
En enkelt Islom blev set raste på havet ud for Nordsstrand og blandt rovfugle var en ung Steppehøg tidligt oppe ved Verdens Ende. Senere på formiddagen dukke 2 Hvepsevåger, 1 Sort Glente, 5 Røde Glenter, 3 Fiskeørne op sammen med ca. 50 Musvåger og 3 Fjeldvåger.
Igen i dag var det meste på trækforsøg og gik retur lige over Fyrhaverne, men typisk i stor højde.

Ud over et par Vandrefalke og 2 Dværgfalke, så blev der også set en Aftenfalk fra området ved Saftevandsbakken – meget muligt den samme fugl, der blev set raste i går ved Grenen Camping.

Eftermiddagen brugte jeg igen i haven på Nedremosevej uden det helt store i luften. Lidt Spurvehøg og 4 Traner gav opvisning over haven, men det virkede ikke som det bedste trækvejr for rovfuglene i dag.
Flagbakken har da heller ikke meldt om noget større antal og bedste melding fra Damsted Klit blev en Gulirisk hørt sidst på dagen af JMP.

Ringmærkning:
Gærdesmutte 1 – aflæst, mærket 14/4-2016
Rødhals 3
Rødstjert 6
Sangdrossel 1
Solsort 1
Gulbug 1
Havesanger 1
Tornsanger 6 – deraf 2 aflæst, mærket h.h.v. 15/5-2015 og 17/5-2016
Løvsanger 5 – deraf én aflæst, mærket 18/5-2016
Gransanger 2
Grå Fluesnapper 1
Broget Fluesnapper 1
Skovskade 1

Blog v. MJH

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s