Tirsdag d. 17. maj 2016

Vejr: Klart og solrigt frem til aften, hvor skydække bredte sig. Vinden startede jævn fra V og tiltog i styrke sidst på dagen til hård vind. Temperatur fra 8 til 14 grader.

Da morgnens vind var nede i jævn styrke og kom fra vest kunne jeg åbne alle net på nær et. Det hjalp dog ikke meget på antal fangster. Den kølige luft ser ud til at have stoppet for det meste småfugletræk og ingen småfugle kom ind til Fyrhaverne. Kun 4 fangster, hvor det igen blev en aflæsning, der blev dagens fugl i nettene. En Tornsanger fra sidste års mærkning blev nr. 2 af arter, der er genfanget i år.
Jeg fik undervejs besøg af EKr, der sørgede for at mit blodsukker blev holdt oppe med en stor rombasse til morgenkaffen. Takker for den og selskabet – EKr vil være i Skagen resten af foråret og vil nok fra tid til anden bidrage med indlæg til denne blog.

Fuglemæssigt kunne jeg igen bruge en del tid på klittoppen og fik set lidt af det, der også nåede Verdens Ende. I den tidlige morgen var der også gang i lydene – de lokale Traner giver hver dag lyd fra sig, men denne morgen hørte jeg også et par Agerhøns og paukende Rørdrum.
Et par Dobbeltbekkasiner spillede lige bag Fyrhaverne, så der var god stemning med lydkulisse under dagens netrunder.
Blandt trækket ud fra Grenen kom der en Islom midt på formiddagen, mens en ubestemt Storlom kun blev set fra Verdens Ende. De kunne yderligere notere 2 Sortstrubede Lommer, 4 Rørdrum,  14 Traner og 1 Pirol.
Jeg lukkede net kl 10:30 men blev lidt længere, da der lå rovfugle højt oppe i luften over Grenen. Blandt dagens våger kom der både den unge Kongeørn og en adult Havørn. De turnerede lidt frem og tilbage over området sidst på formiddagen.
Dagens tal for rovfugle blev: Hvepsevåge 2, Havørn 2 adult, Sort Glente 1, Rød Glente 1, Rørhøg 3, Blå Kærhøg 2, Spurvehøg 30, Musvåge 100, Fjeldvåge 5, Fiskeørn 1, Kongeørn 1 2K, Dværgfalk 2 og Lærkefalk 1.
Nede over Hulsig Hede blev der set 7 Røde Glenter – og en rastende Sølvhejre.

IMG_4327

Rørdrum ses hyppigt på fourageringstogter ved Verdens Ende på Grenen. Foto: KnP.

IMG_4351

Rørdrum med “tynd mave”, Grenen 17/5. Foto: KnP.

IMG_4362

Flot traneformation over Reservatet 17/5. Foto: KnP.

Ved middagstid tog jeg forbi Batterivej på vej hjem, da årets første Lille Fluesnapper var fundet tidligere på dagen.
Fra Butterstien kunne JMP melde om en Sortrygget Hvid Vipstjert – et stykke tid siden den race er rapporteret fra det “faste” sted.

Efter en eftermiddags pause tog KnP mig med ned til Gårdbo sø, hvor vi i aftenens stride vind søgte de Pomeransfugle LaM havde haft om morgenen. Vi fandt en flok på 8 stk, men først da de fløj op pga en jagende Vandrefalk.
Falken fik sig dog ikke Pomeransfugl til aftensmad, men duesteg da vi lidt efter så den sidde på marken og æde en Ringdue.

Ringmærkning:
Rødhals 1
Tornsanger 2 – deraf én aflæst, mærket i maj 2015.
Løvsanger 1

Blg v. MJH

DSC_0938

Ung Kongeørn i skruen af Musvåger højt over Grenen. 17. maj 2016. Foto: MJH

DSC_0954

På et tidspunkt lå Kongeørnen og kredsede sammen med adult Havørn. Grenen 17. maj 2016. Foto: MJH

DSC_0925

Min første Fireplettet Libel i år. Nok en af de hyppigste guldsmede i området i slutningen af maj og her et helt frisk eksemplar fra Fyrhaverne 17. maj 2016. Foto: MJH

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s