Onsdag d. 18. maj 2016

Vejr: En hård vind fra V løjede lidt af hænd over morgenen og blev jævn fra SV om eftermiddagen. Temperaturen holdt sig til beskedne 7-12 grader, mens der dagen igennem var meget vekslende skydække. Hovedparten af tiden mere end 4/8, men alligevel med nogle soltimer. Sigten var igen i dag rigtig god.

Nattens hårde vind fortsatte i de tidligste morgentimer og jeg vovede først at åbne nogle net kl 5:50. I første omgang var der kun 4 net, der stod tilstrækkeligt i læ, men midt på morgenen kunne jeg åbne endnu 3 stk, da vinden gik fra hård til frisk.
I Fyrhaverne var der meget få fugle, så flere net hjalp ikke meget og jeg fangede kun 3 fugle.

I den kolde vind var handsker og hue fundet frem, men alligevel krøb jeg sammen på klitten i ly af bunkers kanten i obstiden mellem de korte netrunder.
Over Kattegat siden kom der lidt smålommer i stor højde, hvoraf de 2 var Sortstrubede. Ingen Islom denne morgen, men sjovt at se, at nogle af de højtflyvende Rødstrubede tog en runde ude bag fyret, som om de lige skulle vurdere, om de skulle krydse ind over Odden eller tage turen helt ud og runde spidsen på vej mod NV.

Midt på morgenen kom KnP forbi og afleverede en notesbog med data for de mærkninger Anders og Heidie lavede sidste år. Så fremover kan jeg finde de eksakte dato for de aflæsninger jeg laver i år.
Mens KnP var på besøg fik vi en fin  melding over walkien om en Pirol over Drachmann´s grav. Pirolen returnerede og kunne følges helt ind til Skagen by – tak til RoC for den meget præcise melding fra Verdens Ende!
Der havde de 2 overflyvende Pomeransfugle og 1 Mellemkjove som noget af dagens bedste.
Blandt småfuglene var der Gulirisk – senere rastede én ved Grenen camping – og enkelte Ringdrosler kan stadig findes rundt omkring på Odden.

Rovfuglene var der ikke mange af og de fleste kom igen rígtig højt og blot på trækforsøg.
Fra formiddagen ude på Grenen kan nævnes 65 Musvåger, 3 Fjeldvåger og blot 1 Dværgfalk og 1 Vandrefalk.
Fra Grenen Camping kom der om eftermiddagen melding om en rastende 2K Aftenfalk – et par dage siden den art er set heroppe.

Ellers gør jeg mig nu klar til de kommende dage, hvor jeg tror på, at jeg endelig får lidt at lave ved mine net. Vinden skulle løje af til i morgen og temperaturen stige i løbet af de næste dage, så nu skal det være med rastende småfugle..

Ringmærkning:
Gulbug 1
Tornsanger 1
Løvsanger 1

Blog v. MJH

 

DSC_0485

Den ene af dagens blot 3 fangster blev årets første ringmærkede Gulbug i Fyrhaverne. 18. maj 2016. Foto: MJH

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s