Lørdag d. 14. maj 2016.

Vejr: Overskyet og blæsende morgen. Temperaturen var nede på 7 grader og med frisk vind fra NØ føltes det koldt. Selvom de fleste skyer drev mod væk mod øst kl 8 og solen derefter skinnede mellem skyhullerne, så blev det aldrig varmt denne lørdag. Temperaturen holdt sig til 11 grader midt på dagen og vinden fortsatte med at være frisk, men drejede langsomt om via N til NV. God klar sigt hele dagen.

En morgen hvor handskerne igen blev fundet frem!
Vinden var så kraftig, at jeg ikke engang kunne åbne halvdelen af nettene i Fyrhaverne pga vindpåvirkningen.
Det blev kun til 6 fangster indtil jeg lukkede kl 11. De fleste kom lige i en bølge kl 8 og en halv time frem, da solen brød frem efter morgenens skydække. Blandt dem var der to fine arter – Rødrygget Tornskade og Blåhals, der blev fanget på samme netrunde og begge er nye arter i nettene i år.
Jeg meldte det over walkie-talkie og 12 personer fandt frem til Det Grå Fyr for at se fuglene blive frigivet efter ringmærkningen.

Jeg havde igen god tid til at sidde i læ på klitten og spejde ud over Kattegat efter en storlom, men det blev kun til lidt Rødstrubede, der trak mod øst. To adulte sommerdragts Lomvie ret tæt på kysten blev dagens lille overraskelse fra havobsen – de fleste alkefugle jeg har set ud for Det Grå Fyr har ellers været Tejster.
Fra de andre obspunkter på Odden var det også meget sparsomt med meldinger i den kølige nordlige vind, der tydeligvis har lukket ned for trækket.
Lidt Mallemukker, en Almindelig Kjove, Rørdrum, Mosehornugle og 3 Bjergvipstjerter blev det bedste fra Verdens Ende.

I løbet af dagen var det tomt for rovfugle – en enkelt hver af Fiskeørn, Dværgfalk og Lærkefalk er jo noget helt andet end de tal der var for blot to dage siden!
Sidst på eftermiddagen blev der fundet en hun Blåhals ved industriområdet, Buttervej og ved Butterstien en syngende Karmindompap.

Ringmækning:
Blåhals 1 – 2K han
Tornsanger 1
Gærdesanger 1
Løvsanger 1
Bogfinke 1 – aflæst hun med rugeplet, mærket d. 12/4-2016.
Rødrygget Tornskade 1 – han

Blog v. MJH

DSC_0480

Årets første ringmærkede Rødryggede Tornskade i Fyrhaverne, En han, der fik lov at holde min plastikpodepind i stedet for at tage fat i mine fingre. Fyrhaverne 14. maj 2016. Foto: MJH

F17A8896

Årets første Blåhals tog jeg ud af nettet og meldte som en adult hun over walkie-talkien. Fik efterfølgende set ordentlig på den og fandt, at der på den slidte vinge var rester af ungfugle bræmmer på de store dækfjer. Desuden passer hoved og strube tegning på en ung han, så jeg måtte korrigere min første antagelse. Det Grå Fyr 14. maj 2016. Tak til Christian Andersen Jensen for foto!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s