Mandag d. 09.maj 2016

Vejr: Vindstille morgen med en anelse flere skyer på himlen end de seneste dage. Stadig masser af sol gennem dagen med temperatur fra 6 til 18 grader. Da vinden i løbet af formiddagen steg i styrke til svag vind kom den fra østnordøst. God klar sigtbarhed hele dagen.

I en vindstille morgen kunne jeg sætte alle sejl i Fyrhavernes ringmærkningsområde. Der var dog færre fugle i krattet end de seneste dage, så selv med alle net oppe blev det kun til 15 mærkninger og 1 aflæsning indtil middag. Rødstjert blev igen topscorer, mens en sur dame af en Spurvehøg blev største fangst vægtmæssigt.
Med de få fugle at håndtere fik jeg tid til at nyde rovfuglene i området. Allerede fra morgenstunden var der meldinger om Aftenfalke og i det flotte morgenlys havde jeg fra klitten ved Det Grå Fyr udsyn til 3 Aftenfalke, der rastede ved Ellekrattet.
Da det åbenbart var en lidt tam morgen ved Nordstrand lokkede meldingen om de rastende falke en håndfuld fuglekikkere til at tage turen til Det Grå Fyr. Lige før de ankom havde en cyklist på stien ved Ellekrattet fået falkene til at flyve ind over Reservatet, så fotograferne måtte på en lidt længere tur. Selv havde jeg knap en time tidligere haft det noget nemmere, da jeg kunne nå at få taget et par fotos i en 15 minutters pause mellem netrunder, hvor der ikke var mange fugle at håndtere.

Observatørerne på Grenen kunne ud over rovfuglene fortælle om 5 Gøge og 1 Turteldue, mens dem der passede Nordstrand havde 290 Rødsrubede lommer og 10 Dværgmåger.

I flot lys med masser af blå himmel kunne jeg midt på dagen nyde lidt rovfugle på tæt hold. Antalsmæssigt var det dog ikke så stort som gårsdagens, men fine oplevelser gav det med bl.a. Fiskeørn trækkende med en god stor Hornfisk i fangerne.
Havørn, ung Kongeørn, Sort- og Rød Glente samt Steppe- og Hedehøge  var igen på banen som populære indslag på samme måde som ædelfalkene i form af Aften- og Lærkefalke Dagens bedste indslag blev dog eftermiddagens Lille Skrigeørn, der blev set af mange på dens tur ud til Grenen og tilbage igen.
Selv så jeg den fra haven, hvor jeg bor, på Nedremosevej da den kom retur inde over byen.
Fra Knud P er der kommet følgende opdaterede tal for mandagens rovfugle:
Hvepsevåge 4, Havørn 4, Kongeørn 2, Lille Skrigeørn 1, Rød Glente 7, Sort Glente 4, Rørhøg 15, Blå Kærhøg 10, Steppehøg 5, Hedehøg 3, Spurvehøg 40, Musvåge 55, Fjeldvåge 20, Fiskeørn 11, Dværgfalk 9, Tårnfalk 76, Aftenfalk 8, Lærkefalk 27, Vandrefalk 13.

DSC_0734DSC_0750DSC_0756

DSC_0758

Aftenfalk i morgenlys ved sydvest hjørnet af Ellekrattet d. 09. maj 2016. Foto: MJH

IMG_3791

Aftenfalk 2k han, Reservatet. Foto: KnP.

DSC_0772

Fiskeørn over Fyrhaverne d. 09 maj 2016. Et par stykker kom i relativ lav højde og var fotogene mod den flotte forårshimmel. Foto: MJH

DSC_0766

Fotogen Fjeldvåge lavt over Fyrhaverne d. 09. maj 2016. Foto: MJH

DSC_0805

Dagens største sjældenhed blandt rovfuglen blev en Lille Skrigeørn. Her sammen med lys Musvåge over Nedre Mose Vej den 09. maj 2016. Foto: MJH

DSC_0792

Selvom det hedder Skagen Fuglestation, så får ringmærkeren mellem netrunderne tid til at se på lidt andet indenfor naturen. Her en Grøn Busksommerfugl, der står sig godt til de udsprungne Tjørn der findes i Fyrhaverne. Den 09. maj 2016. Foto: MJH

Dagens ringmærkning:
Spurvehøg 1 hun
Rødhals 1
Rødstjert 5
Bynkefugl 1
Tornsanger 1
Gærdesanger 2 – deraf én aflæst, mærket d. 4/5-2016
Munk 1
Løvsanger 3
Bogfinke 1

Blog v. MJH

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s