Onsdag d. 04. maj 2016

Vejr: Høj, klar og blå himmel med sol hele dagen. Temperatur fra 5 grader om morgenen til 11 grader midt på eftermiddagen. Vinden startede jævn fra NV og tog lidt til i styrke.

En morgen hvor jeg kunne åbne de fleste net. Kun et net stod med vinden direkte på og forblev lukket. Jeg måtte endnu engang se, at vinden tog lidt til i styrke midt på morgenen, så yderligere et par net blev lukket en time inden jeg stoppede helt kl 10.
På det tidspunkt havde jeg ikke fanget en fugl i 2 timer!
Blandt dagens 13 fangster var en 2K han Broget Fluesnapper årets første ringmærkede.
Nordvesten vind er jo ikke lige det, der giver de fleste fugle over Skagen, så man skulle måske tro, at jeg havde en dårlig dag heroppe – men nej, midt på formiddagen kom en lille flok våger ud og vendte over Verdens Ende med 2 Sorte Glenter,.
Her sørgede vinden for at presse fuglene ud til Kattegat siden, så jeg fik dem lige over Fyrhaverne. Det gav mig til at finde kameraet frem, da der alligevel ikke var fugle at håndtere i mine net.
Der er dagligt en ivrigt pendling af Skarver over Fyrhaverne på deres fourageringstogter mellem Skarvesøen og Kattegat. En af dagens fugle kom så flot, da jeg nu stod med kameraet, at jeg tog en serie flugtfotos . At jeg føler mig som dagens heldigste skyldes, at lige netop den Skarv var farvemærket!
Andre steder på Odden var aktiviteten ikke helt så stor som de seneste dage. Nordstrands bedste fugl over havet var en Storkjove og Verdens Ende havde en trækkende Markpiber som sjældneste fugl.
Dagens 2 2K Steppehøge fortsætter et fremragende forår for den art, men ellers var det som forventet i NV vind svagt med rovfugle denne dag.
Falkene er dog rimeligt seje fugle og selv på denne dag imponerede Vandrefalken med 8 stk. Værd at nævne er også 3 Havørne set fra Flagbakken.

Midt på dagen besøgte jeg Knud P., der kunne berette om 248 aktive reder i Skarvesøen – en fremgang fra 230 reder sidste år.
Eftermiddagen blev stille og rolig med en cykeltur rundt i  byen og en tur i Nedermosen. Fik kigget en del svaler igennem, men alle lyse overgumpe tilhørte Bysvaler..

De kommende dage lover bedre og bedre vejr for fugletrækket over Skagen med vinddrejning til sydøst og øst.
Det lover rigtig godt for årets Fuglefestival, der løber af stablen fra i morgen til og med Søndag.
Masser af fine tilbud med udgangspunkt i standen ved Det Hvide Fyr, guider på morgenobs ved Nordstrand og eftermiddage på Flagbakken, samt flere guidede ture rundt på Odden.
Selv står jeg for fremvisning af ringmærkningen ved Det Grå Fyr fredag til søndag fra kl 8-12.
Da Fyrmesterboligen er en byggeplads, så gå venligst ikke ind til fyret, men find frem til det lille gule “Oliehus” lige øst for – mellem Det Grå Fyr og søværnets skibsobservations hus.
Der vil jeg fortælle om ringmærkningen og forhåbentlig vil der også være nogle fugle at se –  enten overflyvende eller i hånden..

Ringmærkning:
Rødhals 2
Sangdrossel 1
Munk 2
Gærdesanger 2
Gransanger 1
Løvsanger 4
Broget Fluesnapper 1

Blog v. MJH

DSC_0632

Farvemærket Skarv over Fyrhaverne d. 04. maj 2016. Aflæsninger af ringe er vigtige for ringmærkningen, så et sådant foto kan glæde Fuglestationens ringmærker! Foto: MJH

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s