Lørdag d. 30. april 2016

Vejr: Igennem natten jævnlige regnbyger, der midt på morgenen blev til vedvarende regn. Jævn vind fra SØ og temperature på 5 til 7 grader.

Med morgenens regn og vind var det ikke vejr til at åbne net denne lørdag.
I stedet tog jeg en lille cykeltur rundt på Butterstien i regnbyger, hvor der var lidt drosler, Stenpikkere, en Bynkefugl, 2 Gærdesangere og 4 Løvsangere blandt de småfugle, der søgte ly for nedbøren.
Inden jeg blev helt gennemblødt fandt jeg hjem og tænkte, at det var meget passende at bruge formiddagen på en opsummering af den første måneds ringmærkning ved Det Grå Fyr.
Det blev til 20 dage i April, hvor net var åbne om morgenen. Dog kun få dage hvor vejret tillod at alle net kunne bruges. I alt fik jeg mærket 158 fugle og aflæst 4.
Det er for mig et skuffende lavt tal med under 10 fugle i gennemsnit pr. ringmærkningsdag og ikke en eneste dag med noget der lignede et fald af småfugle i området.
Fordelingen af de ringmærkede fugle var:
Engpiber 3, Hvid Vipstjert 1, Gærdesmutte 17, Jernspurv 2, Rødhals 60, Rødstjert 1, Solsort 11, Sangdrossel 9, Munk 2, Gransanger 31, Løvsanger 3, Fuglekonge 3, Musvit 4 + 4 aflæst, Bogfinke 4, Kvækerfinke 1, Grønirisk 3, Gulspurv 2 og Rørspurv 1.

Lørdag eftermiddag skulle der komme længere perioder med tørvejr, så der er det nok muligt at luske mere rundt efter småfugle i krattene.
Alternativt kan man jo gå en tur langs stranden og kigge efter opskyllede Mallemukker!

Jeg har fået en opfordring fra John Pedersen om at nævne et projekt med analyse af døde Mallemukker.
Han har gennem en årrække deltaget i et projekt sat i gang af Nordisk Ministerråd, hvor analyse af plastikindhold i maven på Mallemukker bruges som indikator på graden af forurening med plastik i vores farvande.
Ud over indhold af plastik i maven registreres også en lang række data, fx køn, alder, diverse mål, så der kommer en række informationer ud af de døde Mallemukker, der findes i opskyllet.
De seneste dage er der meldinger fra Holland om en del døde Mallemukker på deres kyster, så det kan meget vel tænkes, at vi også vil finde flere end normalt langs Oddens strande.
John er meget interesseret i at modtage evt fundne Mallemukker – eller blive informeret om, hvor de er, så han kan arrangere at de bliver indsamlet.
Kontakt i så fald John P. på tlf  28 89 61 67 og aftalt nærmere .

Svalbard101

Levende Mallemuk fra Svalbard – en fantastisk art, der er tilpasset livet i Nordatlanten og ofte kan ses fra Grenen. Fund af døde fugle langs vores kyst kan give vigtig information, så kontakt meget gerne John Pedersen – 28 89 61 67 – hvis du finder en Mallemuk på stranden. Foto: MJH

Der blev ikke tid til en eftermiddagstur på stranden i dag!
Efter at en stribe med konstant regn havde ligget hele vejen op ad Jyllands østkyst og dækket Skagen med regn fra kl 7 til kl 15, så kom tørvejr og efterfølgende opklaring.
Mange havde luret på den opklaring og både fuglefolk og fugle kom frem fra ly.
Det blev nogle helt forrygende timer med masser af fugle.
Jeg var rundt i Nedermosen og ved Batterivej, hvor der var to-cifret antal af kærhøge, Dværgfalke, 4-5 Vandrefalke, 2 Lærkefalke 4 Fiskeørne m.m.
Har endnu ikke et overblik på hvor mange fugle, der blev set sidst på dagen, så der må komme en opdatering i løbet af søndagen.
Kærhøgene var fantastiske med alle arter repræsenteret – bl.a. første Hedehøg (adult hun)  for Skagen i år og ikke mindre end en dagstotal på 5 2K Steppehøge!

Altid ihærdige RoC kunne fra Grenen melde om mere end 3200 trækkende Hav/Fjordterner, 5 Dværgmåger, hele 25 Almindelige Kjover og årets første Dværgterne. Fra morgenstunden havde han også en Hvidnæbbet Lom.
Alt dette bygger forventningerne op til en aktiv søndag morgen ved Nordstrand og Verdens Ende, men det regner jeg ikke med at deltage i – mine forventninger går på, at jeg får travlt med ringmærkningen i Fyrhaverne. Det må være nu det sker og maj vil blive skudt godt i gang!?

Blog v. MJH

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s