Mandag d. 25. april 2016

Vejr: Et par haglbyger om natten blev afløst af en kold morgen med 4-6/8 skydække. Frost i jordhøjde og kun 5 grader midt på dagen.Vinden startede svag fra ØSØ og  friskede hurtigt op til jævn SØ. Fra kl 10 kom en blåsort front rullende op fra syd og gav et par haglbyger indtil middag. Eftermiddagen præget af opfriskende vind og vekslende skydække med en del sol.

Igen hundekold april morgen. Frosten i jordhøjde betød, at nattens hagl stadig lå på jorden. Kunne starte med alle net åbne, men efter et par timer begyndte vinden at genere lidt. KL 9:30 lukkede jeg halvdelen – dels pga vindpåvirkningen, men også som forberedelse på den front, der var på vej fra sydvest. Kl 10 var der sort himmel over Skagen og jeg reducerede antal åbne net til 3 stk, som jeg kunne passe uden lange gåture – det var i håb om, at fronten ville bringe nogle småfugle ned i Fyrhaven. Hidtil havde morgen været uhyggelig tom for fugle – kun 2 stk var blevet mærket.
Håbet om at fronten vil bringe fugle ned svandt dog hurtigt – der var simpelthen ingen fugle i luften at bringe ned, så da haglbyge satte ind kl 10:30 lukkede jeg helt ned og tog hjem og fik tidlig frokost.

De mange garve folk, der trodsede kulden og stod på pladserne ved Nordstrand og Verdens Ende blev morgen og formiddag belønnet med et ok træk af Rødstrubet Lom 498 stk, 3 rastende Rørdrum og 2 Sølvhejre – den ene i Reservatet vest for Sandormesporet, den anden indtrækkende ved Nordstrand til rast i Nedermosen.

Eftermiddagen brugte jeg på en tur rundt i Reservatet og endte på bunkeren ved Batterivej.
Fik hurtigt selskab af dem, der havde holdt stand ved Nordstrand, mens der var walkie-talkie kontakt med de folk, der brugte eftermiddagen med at dække Flagbakken og Storeklit.
Samlet blev det til en noget bedre rovfugledag end de seneste døgn.
Ikke alt nåede ud til Grenen, så de følgende tal er opsummering fra det samlede område:
Sort Glente 1, Rød Glente 7, Havørn 1 2K + 1 ad, Rørhøg 5, Blå Kærhøg 19, Steppehøg 1 2K han + 1 ad hun, Spurvehøg 75, Musvåge 45, Fjeldvåge 4, Fiskeørn 3, Dværgfalk 8, Lærkefalk 1 og Vandrefalk 3.

Lærkefalken er den første i år heroppe og blev meldt fra Flagbakken , men ikke set fra Batterivej. Hannen af Steppehøg blev set fra både Flagbakken og Batterivej som en lille, adræt Kærhøg, men på alt for lang afstand. For den art var dagens rigtige placering Storeklit, der havde begge dagens Steppehøge på bestemmelseafstand!

Ringmærkning:
Gærdesmutte 1
Gransanger 1

Blog v. MJH

DSC_0446

Dokumentation af Sølvhejre, der i eftermiddagens modlys fløj fra rast i Nedermosen til Reservatet og set fra bunkeren på Batterivej. Et individ med mørkt næb. Den anden fugl, der bl.a. blev set rastende i Skarvesøen søndag har gult næb – så der er to fugle i omløb, skønt de endnu ikke er set på samme tid. Foto: MJH

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s