Fredag og Lørdag d. 22+23. april 2014

Vejr: Begge dage klart med masser af sol og få skyer. Vinden fra nordlige retning og drejende mod vestnordvest om eftermiddagen. Onsdag morgen stadig frisk vind og resten af tiden af jævn styrke. Temperaturen i den lave ende fra 5-8 grader.

Det  bliver lige til opdatering for to dage, der mindede lidt om hinanden. Onsdag morgen var stadig meget blæsende og jeg fangede kun én fugl, inden jeg omkring middag mødtes med SSC og Jacob Funder omkring indretningen af et ringmærkningslaboratorie.
Det blev også til en rundvisning i fyrbygningerne og et besøg i selv fyret – tak til Jacob for den tur og spændende at høre om planerne for fuglestationens fremtid.

RoC m.fl var selvfølgelig på plads hele morgen og formiddagen og kunne fra Verdens Ende melde om 421 Mallemukker og 377 Suler i blæsten. Ellers en rigtig tynd morgen fuglemæssigt med en Mosehornugle og den efterhånden trofaste Sortspætte som højdepunkter.
Fra Nordstrand var meldingerne også få med 3 Almindelige Kjover som det bedste.
I Skarvesøen kom antal af Gråstrubet Lappedykker op på 27 (LHM).

Midt på eftermiddagen nåede jeg frem til Flagbakken hvor JHC m.fl. holdt styr på rovfuglene. Der kom et sent ryk fra ca. 16 – 18 og dagens total for området endte med Fiskeørn 7, Sort Glente 1, Blå Kærhøg 11, Rørhøg 2 og Vandrefalk 3.

LaM var så flink, at invitere på aftensmad og med god mad og hyggeligt selskab følte jeg mig endnu engang rigtig godt modtaget her i Skagen, men nåede altså ikke at få skrevet dagens blogindlæg..

Selskab er der generelt en del af på denne tid af året, hvor der bygges op med fuglefolk, som besøger Odden for kortere eller længere perioder.
Efter en torsdag morgen med fangst af 4 fugle, hvoraf min første Løvsanger i år var højde punktet, endte jeg igen på Flagbakken hele eftermiddagen i godt selskab.
Morgenen igennem havde jeg god tid mellem netrunderne og fik kigget ud over Kattegat i håb om den første Islom skulle komme forbi – det skete ikke, men der var pænt med Splitterner, et par Tejst, 3 Lomvie og minimum 2 Marsvin. Ude fra Grenen kunne RoC melde om forårets første Dværgmåge – en adult fugl.
Ved Fyrhaverne og klitheden omkring dem var der en hel del pibere denne morgen, men selvom de ind imellem kom til rast i toppen af krattet, så gik ingen af dem i mine net.
Fra Verdens Ende blev det også noteret, at der var et pænt småfugletræk – Engpiber 400, Skovpiber 120 og Bog/Kværkerfinke 5000 var nogle af tallene.
Sortspætten var igen aktiv og blev set flere gange i området.

Udvalgte tal fra eftermiddagen på Flagbakken gav Fiskeørn 4, Blå Kærhøg 5, Rørhøg 2, Vandrefalk 1 og Dværgfalk 7, så det var ikke antallet af fugle, der holdt humøret oppe, men rigtig god snak i ventetiden.

DSC_0351

Årets første ringmærkede Løvsanger i Fyrhaverne kom med morgenlyset lørdag d. 23. april 2016. Foto: MJH

Ringmærkning:
Fredag: Gærdesmutte 1
Lørdag: Gærdesmutte 1, Rødhals 1, Løvsanger 1 og Grønirisk 1

Blog v. MJH

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s