Torsdag d. 14. april 2016

IMG_2205

Steppehøg adult hun trækkende ved Nordstrand kl. 10.14. Foto: KnP

Vejr: Morgenen startede med overskyet vejr med svag vind fra sydsydvest og 6 grader. Ret hurtigt drev skyerne væk, så der kl 08:30 kun var 2/8 skydække og fra middag næsten skyfrit. Temperaturen sneg sig op på 10 grader og vinden lå på det jævne og drejede lidt rundt til sydsydøst. Hele dagen fremragende sigtbarhed.

På vej fra Skagen by til Det Grå Fyr virkede det i skumringen som om, at der rastede flere fugle på Odden end i går.
Det blev da også et lidt større fangsttal, men der skal selvfølgelig heller ikke meget til at slå gårsdagens bund på 4 fugle på 5 timer!
Morgenens fangsttal endte på 14 fugle, hvoraf de 8 var Rødhalse og jeg har  stadig en travl dag til gode.

Nordstranden var denne morgen dækket af KnP + 10, mens Verdens Ende havde RoC på plads. Ved havet bygges der lige så stille op med lom-trækket – Nordstranden meldte om 369 Rødstrubede og 1 Sortstrubet, mens Verdens Ende have 2 Almindelige Kjover.
Blandt morgenens ellers få rovfugle kom endnu en  Steppehøg, denne gang en adult hun der trak ud ved 10 tiden, mens en Sort Glente kom på trækforsøg lige før middag.
Sortspætten var igen ude at vende i Ellekrattet for fjerde dag, og Verdens Ende (RoC) havde også en Gulirisk.

Fra middag var jeg igen på Flagbakken, mens andre dækkede Batterivej/Nordstrand og Højen.Det gav straks en adult Havørn, der forsvandt lavt mod Hulsig Hede og kl 13:45 kom dagens anden Steppehøg en 2K hun. Udvalgte rovfugletal fra Odden: Fiskeørn 7, Fjeldvåge 17, Spurvehøg 47 og Vandrefalk 6.
Fra Flagbakken blev der ikke kun set rovfugle – kl 15:10 fløj en fin han Gulirisk mod øst i flot medlys. En art der hidtil i år kun er set ude fra Verdens Ende.

Dagens ringmærkning:

Gærdesmutte 1
Sangdrossel 1
Rødhals 8
Gransanger 3
Fuglekonge 1

DSC_0310

Dagens Sangdrossel fra Fyrhaven 14. april 2016. Et fast blik på den onde ringmærker – at ringmærkeren er en slet person skulle man i hvert fald tro, når man høre hvor meget nogle drosseler kan skrige, når man kommer til den i et net.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s