20. maj 2015 – flere småfugle i krattene

Ringmærkning i Fyrhaverne, Skagen Fyr 04:30-12:10. Vejr: 8-5 m/s SV->S, 7-10 grader, >10 km, vekslende skydække og let regn til sidst i perioden.

Efter flere dages pause var det igen muligt at ringmærke. Jeg havde ikke de store forventninger til dagen, men det viste sig hurtigt at en hel del småfugle var ankommet i løbet af natten. Tornsangere var der især mange af, og der sad nærmest en syngende fugl i hver busk på heden omkring Fyrhaverne. Jeg endte da også med at mærke 26 fugle fordelt på 10 arter. To rødryggede tornskader rastede på heden tæt op ad Fyrhaverne, og det lykkedes at fange den ene – en flot han. Resten af dagens fangst bestod af 1 rødstjert, 2 brogede fluesnappere, 1 rørsanger (årets første ringmærkede), 6 gærdesangere, 3 tornsangere, 5 havesangere, 2 munke, 1 gransanger og 4 løvsangere.

Mellem en netrunde lettede jeg kl. 08:16 tre ivrigt kaldende hvidvingede korsnæb, fra en nåletræsbevoksning SV for Fyrhaverne. De fløj mod SV. Senere opdagede jeg en syngende, grøn karmindompap, som sang en strofe inden den fløj over mig i retning mod Ellekrattet.

En smuttur til Ellekrattet gav en syngende kærsanger, som sammen med en fugl på Grenen, var de første i Skagen i år.

Grenen kunne bl.a melde om 3 piroler og islom (KMO)

 

I eftermiddags ankom Heidi, som skal ringmærke de næste par uger.

Blog v. Anders Odd Wulff Nielsen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s