Nordstranden & Flagbakken

En  stille morgen på alle fronter, selvom omkring 20  personer deltog i trækobservationerne, hvor KMO og Ekr  var rykket 30 m. over på den vestlige klit af hensyn til hard core kiggerne, som i anledning af den lovede SØ vind havde forlagt obs-residensen til Nordstranden. Desværre havde fuglene tilsyneladende ikke bemærket vindretningen, for trækket udeblev stort set, og efterhånden som SØ vinden tiltog, virkede det nærmest som om temperaturen gjorde det modsatte, samtidig med at skydækket langsomt blev stadig mere uigennemtrængeligt for ved middagstid at overgå i stadig tiltagende regn. Dette bevirkede at rovfuglene på Flagbakken stort set udeblev. Trøsten -bortset fra en enkelt fiskeørn- var 3-4 syngende hedelærker, som kunne høres samtidig, indtil regn og blæst fik bugt også med dem. Eftermiddagen mindede mest af alt om en besk novemberdag.

KNP, KEC & LAM havde den årlige vandring gennem reservatstien langs Nordstranden. Omkring 45 deltagere fik en flot tur forbi skarvekolonien og en lidt bemærkelsesværdig iagttagelse af skovhornugle.

Flid alene gør det ikke! Så meget desto mere imponerende er AOWNs holdpræstation på Grenen. Om dette er nok til en topplacering, får vi jo nok at vide snart.

Aftenen bød på foredrag om Havørneringmærkning i Danmark ved Kim Skelmose og Lars Ulrich Rasmussen. Inden da fik vi dannelsen af en ny underforening i DOF: SKAFVEN (Skagen Fuglestations venner) Hvorfor og hvordan vender vi tilbage til her på bloggen og på Facebook.

Ekr

Pause under morgenens vandretur ved Nordstrand. Foto: Knud pedersen.

Pause under morgenens vandretur ved Nordstrand. Foto: Knud Pedersen.

Ringmærker Rune Bisp Christensen fremviser en Broget Fluesnapper. Foto: Knud Pedersen.

Ringmærker Rune Bisp Christensen fremviser en Broget Fluesnapper. Foto: Knud Pedersen.

Kurt Rasmussen bød velkommen og orienterede om foreningen Skagen Fuglestations venner (SkafVen). Foto: Knud Pedersen.

             Kurt Rasmussen orienterede om foreningen Skagen Fuglestations Venner (SkafVen).             Foto: Knud Pedersen.

En del af forsamlingen ved stiftelsen af SkafVen. Foto: Knud Pedersen.

En del af forsamlingen ved stiftelsen af SkafVen. Foto: Knud Pedersen.

IMG_8897

Lars Ulrich Rasmussen og Kim Skelmose holdt et informativt og underholdende foredrag om ringmærkning af havørneunger i Danmark. Foto: Knud Pedersen.

Lars Ulrich Rasmussen og Kim Skelmose holdt et informativt og underholdende foredrag om ringmærkning af havørneunger i Danmark. Foto: Knud Pedersen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s