Torsdag 7. maj – velkommen tilbage “Albert”

Nettene forblev lukkede denne dag, da vinden var taget meget til og det regnede sporadisk gennem morgentimerne. Jeg cyklede ud til Grenen kl: 05:00 da der kom et mindre ophold i regnen, i håb om at se lidt fugle, men kort efter min ankomst begyndte det at regne for meget og jeg cyklede derfor hjem igen, hvor jeg blev resten af morgenen. Kl. 09:15 tikkede en melding ind på mobilen; sortbrynet albatros raster på østmolen, Hirtshals Havn. Nu skulle der handles hurtigt og findes et lift i en fart. Jeg ringede forgæves rundt til flere før jeg fik fat i JoK og EC, som samlede mig op to minutter efter. Cirka 45 minutter senere stod vi og kiggede på albatrossen, sammen med mange andre glade ornitologer. Fuglen rastede på molen til kl. 12:25 hvor den lettede og fløj til havs og blev tabt af syne i NNØ-lig retning. En helt igennem fantastisk oplevelse!

Tilbage i Skagen smuttede jeg om eftermiddagen en tur til Stald Grenen hvor en sortrygget hvid vipstjert rastede blandt gule,- og hvide vipstjerter. En kort tur til Bankes Marker og Batteriskoven resulterede blot i enkelte løv,- og gransangere, samt en spurvehøg.

Blog og video v. Anders Odd Wulff Nielsen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s