17. april 2015 – ankomst af en ventet “gæst”

Grenen 05:50-11:00. Vejr: 8 m/s N-NNØ, god sigt, 5,5-8,6 grader, næsten skyfrit.

Til stede: AOWN, RoC, KEC, ABT.

Da jeg stod op i morges, regnede jeg ikke med at dagen ville byde på meget andet end lidt havfugle, pga. den kolde nordenvind. Jeg tog da heller ikke fejl. Der var godt gang i vestrækkende suler og mallemukker, som hvor totalerne endte på henholdsvis 591 og 409. To storkjover trak ligeledes vest, på lang afstand. Kl. 10:00 sidder vi alle med øjnene “fæstnet” til vores teleskoper, da en adult steppehøg han passerer mit synsfelt! Fuglen havde nok været ude at vende Grenens spids, og havde sidenhen fortrudt at trække ud. Den fortsatte lavt over klitterne mod V/SV og kunne følges i fem minutter før vi tabte den bag Skarvsøen. Efter en del meldinger om gamle steppehøge hanner, fra de sydligere dele af landet, i de sidste par uger, var det på sin plads med en i Skagen. Fuglen blev fundet ved Batterivej igen om eftermiddagen, hvor den blev set af flere lokale fuglekiggere.

Få minutter efter jeg havde tabt steppehøgen af syne, sad jeg igen med mit teleskop og kiggede ud over havet. Nu kom en ordentlig krabat af en lom, flyvende ind i mit kikkertfelt, fra V mod SØ. Desværre sås den mest skråt bagfra og den blev derfor aldrig bestemt, selvom både Rolf og jeg hældte mest til hvidnæbbet lom.

Til eftermiddag var jeg en tur på Flagbakken med KnP, hvor vi på 1,5 time så 2 vandrefalke og en sort glente, samt cirka 10 spurvehøge.

Blog v. Anders Odd Wulff Nielsen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s