11. april 2015 – endelig østlige vinde!

Forventningerne var sat højt denne dag, hvor sydøstenvind og varme (10,1 grader) skulle ramme Skagen. Ved min ankomst til Nordstrand så det dog noget “gråt” ud. En tyk havgus lå over landskabet og sigtbarheden var ikke meget over de hundrede meter. Øv! En kaldende ringdrossel på Batterivej, hjalp dog lidt på det hele. Og så var jeg så heldig at EKr valgte at holde mig med selskab og med sig havde han bragt masser af wienerbrød, som vi nød i de første par timer, nu der kun ganske få fugle fugle var. Snart klarede det dog op og så begyndte de så småt at røre på sig. Spurvehøgene trak lavt over klitterne i en konstant bølge og en del musvåger trak ligeledes. 4 blå kærhøge, 4 røde glenter, 1 sort glente (set af KK), 3 rørhøge, 1 vandrefalk (set af KK) og 7 tårnfalke fulgte også trop.

IMG_0806

Sort Glente, Batterivej v. Radarstationen. Foto: Karsten Klausen

Dagens højdepunkt for mig, var årets første 3 landsvaler (i Skagen) som alle “piskede” målrettet afsted i yderste klitrække, lige forbi vores hoveder! Ved middagstid måtte jeg overlade observationerne til EC og JoK, da jeg skulle til møde med fuglestationsgruppen. Jeg er spændt på at se hvor mange spurvehøge de kom op på, da de først rigtigt kom igang lige før jeg gik. På det tidspunkt var der trukket 136.

IMG_0903

Vandrefalk, ad. Foto: Karsten Klausen

Sølvhejren var i dag på plads nær Sandormesporet og kunne bl.a. ses fra Verdens Ende.

IMG_0648

Sølvhejre, Reservatet, Skagen. Foto: Karsten Klausen

Blog v. Anders Odd Wulff Nielsen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s