september – december, 2014

Som afslutning på 2014 bringes her en kort sammenfatning af nogle af de mest interessante fugleobservationer fra Skagen i perioden september til december – noget er sikkert overset eller glemt, men det er der ikke noget at gøre ved.

IMG_4198

Odinshane, Grenen 6/9-14. Foto: Jørgen Kabel

Efterårets eneste odinshane rastede kortvarigt på Grenen 6/9. Sydlig nattergal blev ringmærket af RoC 8/9 og er dermed første efterårsfund af arten i Skagen nogensinde. Høgesanger fulgte tendensen fra det øvrige Danmark med mange efterårsfund og med 3 fund i ovennævnte periode nåede efterårstotalen op på ialt 5 inkl. de 2 fund fra august (hvoraf i alt 4 blev ringmærket). Også rødstrubet piber var pænt repræsenteret med hele 5 fund i september måned.

sydlig-nattergal

Sydlig Nattergal, Grenen 8/9-14. Foto: Karsten Klausen

IMG_4290

Dværgværling, Grenen 19/9-14. Foto: Jørgen Kabel

2 x dværgværling – ringmærket af RoC henholdsvis 19/9 og 20/9 var datomæssigt “spot on” for artens optræden i DK og nok højdepunket i efterårets ringmærkning, som ellers generelt bød på mange fine arter, deriblandt også 3-4 hvidbrynede løvsangere.

IMG_4473

Hvidbrynet Løvsanger + Fuglekonge, Grenen 12/10-14. Foto: Jørgen Kabel

Thorshane: 7 i efteråret (med forbehold for gengangere) + 1 vinterfund 26/12…det er mange!
Hvidnæbbet lom: 5 østtrækkende ialt, hvoraf de 4 blev set på samme dag, 17/10.
Desuden regelmæssige obs af både trækkende og rastende islommer perioden igennem, måske 8-10 i alt.
En sjælden og sen rødrygget svale 2/11 på Grenen efter varmefront sydfra, som i øvrigt var kendetegnende for vejret hele efteråret – masser af varme sydfra.

thorshane

Thorshane, Skagen havn 3/11-14. Foto: Erik Christophersen

Året sluttede af med et vaskeægte hit, idet en polarlomvie (1. fund for Skagen) fundet af KnP 19/12 viste sig frem på bedste vis mens den rastede/fouragerede syd for Grenen langs kattegatkysten nær sælbunkeren og høfderne ud for Grenens P-plads. Desværre var fuglen væk den efterfølgende dag og blev aldrig genfundet – til stor ærgelse for både lokale og twitcherne langvejsfra.

polarlomvie

Polarlomvie, Grenen 19/12-14. Foto: Knud Pedersen

Vinterens første og hidtil eneste hvidvingede måge blev fundet af OS 22/12 på Kanalvejens P-plads (tæt ved Storklit!)…en meget usædvanlig lokalitet. Fuglen blev hverken set før eller siden…men da OS havde fotodokumenteret kræet, kan man ikke engang tillade sig at påstå at det nok blot var resultatet af en lidt for våd julefrokost…

hvidvinget måge

Hvidvinget Måge 1k, Kanalvejen 22/12-14. Foto: Ole Skrubbeltrang

Godt nytår!

Hilsen JoK

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s