Torsdag 29. maj

Verdens Ende var igen blevet (over)befolket fra daggry, hvilket er en normal tilstand på denne årstid og når feriedagene i forbindelse med Kristi Himmelfart har indfundet sig. Stadig kølig og ret kraftig vind fra nordøst og nord som aftog langsomt i løbet af morgenen. Ellers en flot og solrig dag.

Igen i dag markante bevægelser af korsnæb med ca. 200 lille korsnæb og hele 45 hvidvingede korsnæb. Ellers var det mest rovfuglene som gjorde morgenen til en god oplevelse. Ikke mindst gensynet med mandagens unge Steppeørn vakte begejstring. Den blev først meldt af JPe over havnen kl. 09.35 og kort efter kunne den også observeres over Skagen by og Reservatet. I starten i selskab med en Fiskeørn som ihærdigt mobbede steppeørnen over en længere strækning. To trækforsøg blev det til før fuglen returnerede mod sydvest. Lur mig hvis den ikke dukker op igen i de kommende dage, hvor vinden skulle gå over i den ørnevenlige vestlige retning.

 

Hvepsevåge lys adult han over Grenen 29/5 2014. Foto: Knud Pedersen

Hvepsevåge lys adult han over Grenen 29/5 2014. Foto: Knud Pedersen

Hvepsevåge havde en flot morgen med 101 udtrækkende fugle fra Grenen til kl. 12.30, hvorefter trækket gik helt i stå. Endvidere noteredes 7 trækkende og 2 rastende lærkefalke, Sort Glente 2k, Fjeldvåge 2k og pænt med spurvehøge og tårnfalke. En hørt Biæder ved Bankes marker om formiddagen blev ikke genfundet. Derimod blev der om eftermiddagen fundet en syngende Drosselrørsanger lige nord for Nordstrandstien tæt på skarvsøen.

KnP

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s