Mandag 26. maj

Fotografierne taler deres eget tydelige sprog, så det er vel blot at sætte nogle ydmyge ord på: Ingen har oplevet denne artskombination før noget sted i denne verden, og er der nok heller ikke nogen der kommer til de næste par hundrede år. Når man dertil lægger 12 hvide storke i baglandet Hedehøg ad han, vandrefalk, lærkefalk, dværgfalk og fiskeørn.

Til gengæld skete der ikke meget over havet…… Den sortbrynede Albatros var naturligvis undtagelsen, selvom den kom ind over kysten og Grenen, fløj ned til Det Grå Fyr, ind over P-pladsen for endelig at trække mod NV til fryd for dem, som var kommet tililende til Nordstranden eller stod der i forvejen. Det var de fleste feltornitologers hedeste drømme, som her gik i opfyldelse.

Steppeørnen lumskede ud først på eftermiddagen, men var på grund af den hårde vestlige vind, længe om at krabbe sig tilbage over Hulsig Hede og Råbjerg, og blev derfor set rigtigt godt af de fleste. Dragten afslørede at det drejede sig om en 2k med et markant hak midt i venstre arm og påbegyndt fældning af de inderste håndsvingfjer i begge vinger. Det er det 7. fund fra Skagen med følgende fundfordeling: 27-28/4 1979, 26/5 1981, 5-6/4 1988, 18-28/5 1992, 17-25/5 2001 og 19/5 2008. Alle fund gælder 2k fugle bortset fra fundet 26/5 1981 som blev bestemt til 3k+. Der er i alt 27 fund fra Danmark.

Den længe ventede lille skrigeørn kom endnu senere, og kredsede velvilligt lavt over reservatet inden den gik til rast ved Bankes Marker en times tid. Kl. 18 gik den på vingerne igen og trak langsomt mod sydvest ind over byen.

Nogle af os havde forudsagt, at der ville komme ørn i dag, og vi tænkte da også på lille skrigeørn, som har ladet vente på sig i et ret dårligt ørneår. En enkelt dag kan vende op og ned på de begreber!!!

 

Ekr/KnP

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s