Søndag 18. maj

Forventningerne var skruet højt op hos den mængde af fuglekiggere, som har besøgt Skagen de seneste 3 dage. De morgenduelige fik sig imidlertid lidt af en skuffelse trods (eller måske snarere på grund af) et spejlblankt Skagerak og en skyfri himmel. Der var stort set fugletomt de første 4 timer.

Derefter kom der gang i den, og i løbet af dagen indløb rapporteringer i bredfyldt mål. Her er nogle af dem, som er kommet redaktionen for øre: Tophittet hvidhalset fluesnapper blev set og fotograferet af David B. Collinge . Det blev en kortvarig fornøjelse og kun 2 personer så den. Observationen fandt sted i udkanten af Batteriskoven, men trods eftersøgning i et par nervepirrende timer lykkedes det ikke at genfinde kræet. Den mindre  slægtning lille fluesnapper blev noteret med 5 stk (kilde:ROC). Lommerne er ved at være færdige med deres forårstræk efter et forrygende forår; men en enkelt islom blev det til ved middagstid. En flok på 5 skestorke gjorde trækforsøg, ( se ECs fotoblog) mens der var lidt stille omkring rovfuglene. Steppehøg 2k blev det til og en enkelt vandrefalk.

Hvdhalset Fluesnapper, Batteriskoven 18/5-2014. Foto: David B. Collinge

Hvidhalset Fluesnapper, Batteriskoven 18/5-2014. Foto: David B. Collinge

3k hvidvinget måge sås fint fra både Grenen og Nordstranden. Se ECs fotoblog)

-og så nåede hvidvinget terne helt op til Danmerks nordligste punkt. mindst 5 fugle blev det til, som on&off rastede i Skarvsøen fra midt på formiddagen. (Se ECs fotoblog).  Ikke mindre end 5 hvidvinget korsnæb på Nordstjernevej i dag.

Grenen havde  2 syngende karmindompapper og gulirisk på trækforsøg.

Ekr

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s