Lørdag 17.5

Der var forventninger til dagen i dag, især for dem som havde fulgt med i vejrudsigter. Der ville komme varme, vinden ville blive svag igen, så svag at retningerne ikke skulle betyde noget særligt. Det gjorde til gengæld den tåge som om morgenen lå over store dele af baglandet. Den kunne vi ikke se her fra Skagen, men fuglene kunne på den anden side ikke se Skagen, så morgentrækket var direkte svagt med få men flotte lyspunkter: 2 islommer trak over Grenen og sås meget fint her og mindre fint på Nordstranden. Pirol gjorde trækforsøg (foto) og 2 stk. Lille fluesnapper sang i Ellekrattet, hvor der også blev set hvidvinget korsnæb og LAM fik kontakt med en rødrygget svale, som dog kun blev set af få personer inden den trak SV

Sydfra indløb der i stadig højere grad meddelelser om bevægelser mod NV af hvidvinget terne, ved 11-tiden kom den forløsende melding fra LP og Råbjerg, ca 40 hvidvingede fouragerede over en lille hedemose beliggende 800 m vest for Råbjerg Kirke og 500 m nordvest for Præstesøen. Stor opstandelse og begejstring, da stort alle som ville det, kunne iagttage fuglene, først i mosen og derefter ved klitsøerne vest for selve milesøerne ved Råbjerg Mile med angiveligt over 70 fugle. Sidst på eftermiddagen var flokken af fouragerende terner skrumpet ind til 6 fugle ved hedemosen, men de havde til gengæld fået selskab af en adult han Hedehøg – sikkert et meget seværdigt syn!

Der foreligger blot 2 tidligere fund af Hvidvinget Terne fra Skagen-området: 26/5 1988 3 trk øst over Grenen og 19/5 1993 1 trk øst ved Nordstrand – begge godkendt af SU.

Det gjorde mindre at rovfuglene i dag ikke kom rigtigt igang, dog var en (ny) 2K havørn ude at vende og en imm. kongeørn kredsede over Hulsig. 2 vandrefalke de sædvanlige omkring 5 fiskeørne og et par dværgfalke blev det dog til.

Om eftermiddagen blev der fundet forårets første nordlig blåhals han på Grenen (se ECs blog).

LAM havde også meldt citronvipstjert han fra Hulsig Hede, som trak mod NØ, og det kan have været den samme som blev (gen)fundet  af TOE ved 18-tiden  på Farmerstien og valsede venligt rundt blandt heste til stor og udelt fryd for mindst et halvt hundrede besøgende fugle entusiaster. 3 (evt. 4. citronvipstjert i Skagen i år!). Og vejrudsigten ser forrygende ud.

En servicemeddelelse: Sveriges TV2 sender i morgen kl. 1930-2000 en film af den svenske naturfilmkunstner, Mikael Kristersson, som en del Falsterbo farere vil kende til. Filmen hedder STÆRENS INDRE LIV, og lidt af en åbenbarelse. Mikael er dogmefotograf uden brug af andre lyde end naturen egne og vinder et hav af internationale priser, hver gang han udgiver noget. Filmen kan meget varmt anbefales, og vil sikkert kunne blødgøre hjertet på selv den mest forhærdede twitcher.

Ekr/KnP

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s