Søndag 11. maj

Store dele af dagen – især morgenen- blev skæmmet af regn. Det gav til gengæld et  stort småfuglefald,af fluesnappere og sangere især. Skovsangeren blev set i et for arten usædvanligt stort antal (ikke endeligt opgjort, men vel omkring 10), og morgenen bød på forbitrækkende sølvhejre  og årets første trækforsøgende  pirol. Islom trak forbi Grenen og blev også set fra Nordstranden, og om eftermiddagen rastede rødstrubet piber på den yderste strandeng ved Grenen.

Hortulan han+hun, Stald Grenen 11/5-2014. Foto: John Kyed

Hortulan han+hun, Stald Grenen 11/5-2014. Foto: John Kyed

Dagens hit var 2 hortulaner, som rastede en stor del af dagen på markerne ved Stald Grenen. Arten sås også på trækforsøg ved Grenen. Det gør den hvert år; men det er langtfra hvert år, at den er så venlig at raste i mange timer til almindelig beskuelse. Generelt aftager den i antal år efter år. De specielle vejrforhold i år har givet flere observationer af Hortulan end de senere år.

Ved 23 tiden melder EC en Plettet rørvagtel fra Nedre Mose.

Hvidskægget sanger stadig til stede.

Ekr

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s