Lørdag 26. April

Billede

Dværgørn 3k+ lys fase, Jens Vævers Vej 26/4-2014. Foto: Jørgen Kabel

Hvilken dag!

Som man tydeligt kan se af ovenstående, kredsede en dværgørn rundt over Reservatet, Byen og Flagbakken i et par timer og blev set at stort set alle, som havde lyst, selvom det kneb for nogle af dem, som først kom op på Flagbakken, da man var i gang med at finde fuglen, der blev meldt af EC på vej retur fra Reservatet, bl.a. undertegnede, som havde tilbragt en times tid foran computeren inden Flagbakken skulle besøges, som kom jokkende i adstadigt pensionisttempo op ad bakken fra bagvejen og blev mødt med et forbløffende syn: Trods en overfyldt P-plads, stod kun én person og kiggede mod vest, hvorfra fuglene plejer at komme. Ellers var pladsen totalt tom!

Bortset fra en masse tomme rygsækstole og mere end almindeligt skødesløst henslængte jakker. “Der er noget galt,” tænkte jeg med en ukarakteristisk logik, “Jeg prøver at kigge om på den anden side”, altså mod byen. Dér stod de alle sammen- ikke blot sammen, men også sammenpressede for at se efter den dværgørn, som skulle ligge og kredse sammen med musvåger over Skagen by. Nogle havde allerede fundet fuglen, og så frydefuldt tåbelige ud i ansigterne, andre var i gang med at lede. Den nyankomne (mig) fik også travlt med at lede. I ret lang tid! Men det var efter en plads hvor jeg havde udsyn i teleskopet. det var svært, men uanset hvor jeg stillede mig var der et teleskop eller et fyrretræ i vejen. Hvordan i alverden det samme fyrretræ kunne stå i vejen uanset hvor jeg vendte mig, er mig stadig en gåde. En par venlige teleskopbesiddere tilbød mig et kig; men den ene var 20 centimeter højere end mig og i den andens skop var fuglen forsvundet ud af fokus. mit eget fokus var efterhånden ved at blive lidt tyndslidt; mens folk omkring mig blev mere og mere euforiske. Det kostede kræfter ar bevare det “coole” image……..

Alt endte godt, dværgørnen kom som ventet tilbage og endte med at kredse fint rundt i fint lys over Flagbakken.

Det er, såvidt jeg har kunnet checke 15. gang, at dværgørn er set i Danmark, heraf er over 2/3 fra Skagen (11.) den første blev set heroppe i 1989 (i øvrigt spottet af EC) og 7 af fuglene er efter år 2000. Det er 4. år i træk, at vi ser dværgørn, og der har været tale om forskellige fugle i begge faser (dværgørn har en lys og en mørk).

Dværgørnen er årets 3. SU-fund. De to tidligere var sneugler.

Den overskyggede lidt de andre fine iagttagelser, og det er lidt synd: Ikke mindre end ca. 1200 lommer trak om formiddagen og hvid stork sås på trækforsøg. Over 150 spurvehøge trak forbi i dagens løb. Det samme gjorde omkring 40 fiskeørne. en adult hun og en 2k steppehøg sås (se ECs fotoblog her på siden), der var ankomst af hedehøg /han) og 2 kongeørne var ude at vende samtidig

Der var også gang i ankomsterne: løvsanger, gærdesanger, gul vipstjert gjorde sig for alvor bemærket, ligesom lærkefalk (ca.5) 4 sorte glenter rumsterede rundt i området.

Ekr

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s