Birdcall i Skagen

Der findes idag flere fuglemeldingssystemer i Danmark som fungerer fint efter hensigten til hurtige udmeldinger af fugleobservationer af især spektakulære eller sjældne karakterer.

I Skagen har vi valgt at anvende meldesystemet Birdcall.
Birdcall er et emailbaseret meldesystem der er baseret på Google groups.
Birdcall har den fordel at det er gratis og frit kan benyttes af alle der har interesse i at sende/modtage interessante fugleobservationer.

Birdcall har nu eksisteret i godt 2 år med et stødt stigende antal brugere på landsplan og nærmer sig i skrivende stund 350 tilmeldte brugere.
Igennem de 2 år har systemet vist sit værd ved at virke stort set upåklageligt og meldingerne når oftest ud inden for samme minut de er afsendt.

Har man en smartphone (som de fleste jo efterhånden har) er det nemt også at medsende et foto eller et kortlink i sin udmelding.
Fotoet kan være brugbart ved svært identificerbare arter eller bare “blær” når man har set en sjælden fugl! 😉
Kortlinket er meget anvendeligt som hjælp til at finde frem til hvor observationen præcis er gjort, og ved hjælp af sin smartphones navigationssystem er det nemt at finde vej.
Birdcall fungerer også rigtig godt til opsummeringer af træktal i løbet af en periode eller dag . Og specielt her i Skagen, som jo er en 1. klasses træklokalitet har vi stor glæde af at følge de løbende meldinger der stort set dagligt tikker ind på mobilen.

Det kan varmt anbefales alle med interesse i aktuelle fuglemeldinger og som besøger Skagen i løbet af året at tilmelde sig Birdcall og bruge det aktivt, så det er til glæde for alle.
Mere info og tilmeldingsvejledning til de enkelte grupper findes på hjemmesiden: www.birdcall.dk

JoK

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s