Mandag 31. marts – klart vejr og hvide måger

Mens en stor del af Jylland lå indhyllet i tæt tåge i de første morgentimer kunne Skagen melde om en smuk solopgang med stille og klart vejr – det plejer ellers ofte at være modsat på denne årstid. Trods det pæne vejr var morgenen ikke præget af voldsom fugleaktivitet over Grenen. Der trak en del kragefugle og 3 røde glenter  var tidligt på færde over Grenen. De to af glenterne var på trækforsøg sammen, men  blev straks overfaldet af en hoben drillesyge krager, da de forsøgte at tage sig en pause i den yderste klitrække.

Over havet var der pæne bevægelser af suler i både vestlig og østlig retning og 108 rødstrubede lommer trak øst. Forårets første Almindelig Kjove trak også østpå. Som nævnt under gårsdagens indlæg blev der denne dag set og aflæst en rastende farvemærket adult Hvidvinget Måge på stranden mellem Nordstrand og Grenen. Den var da også en af morgenens hovedsamtaleemner mellem RoC, KEC og KnP. Hen på formiddagen dukker en gammel kending i form af den langtidsstationære 4k hvidvingede måge ( med hak i højre hånd) op ved strandsøen og focus bliver flyttet over på de rastende mågeflokke på stranden. De fleste måger står i strandkanten og kan ikke ses fra Verdens Ende. Kun når de forstyrres af kondiløbere og vandrere på stranden går de i luften og i et sådant tilfælde spottes den adulte hvidvingede fra i går. RoC og KnP går på stranden for at kontrollere fuglens farvering endnu en gang og finder den i en gruppe måger, hvor der sandelig også står 2 gråmåger – en 3k og en 4k. Fire hvide måger samtidig på Grenen er ikke hverdagskost.

3 hvide måger i flokken - find selv! Foto: Knud Pedersen

3 hvide måger i flokken – find selv! Foto: Knud Pedersen

 

Farveringen ses tydeligt på venstre ben. Foto: Knud Pedersen

Farveringen ses tydeligt på venstre ben. Foto: Knud Pedersen

 

Koden på den farvemærkede hvidvingede måge blev kontrolleret og dokumenteret med fotos – gul ring med koden 2U7B – det samme som finderen Lars Paaby kom frem til i går. Det er anden gang at en farvemærket Hvidvinget Måge aflæses i Danmark. I 2013 blev en 2k Hvidvinget Måge aflæst 16/4 ved Kjul Strand, Hirtshals. Den var mærket 2/2 samme år ved Mandal i Sydnorge. Den aktuelle fugls oprindelse har det ikke umiddelbart været muligt at opspore, men der arbejdes på sagen og når der kommer nyt vil det blive bragt på bloggen.

Fra dagens indtastninger i DOFbasen er der en bemærkelsesværdig observation af Lille Flagspætte hun ved hundeskoven i Skagen Klitplantage – den første fra Skagen i år.

KnP

En tanke om "Mandag 31. marts – klart vejr og hvide måger"

  1. D. 6. november 2013 aflæste vi på stranden i Blåvand en 2K Hvidvinget Måge JK0P, som var ringmærket ved Oslo d. 12. april 2013 og var set samme sted til ultimo april. Blåvand var således første sted den er iagttaget uden for mærkningsstedet.
    Bent

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s