Torsdag 27. marts

En usædvanlig kold og meget grå dag med få fugle, dog væsentlig mere rørelse end i går. KNP kunne på Nordstranden registrere ikke mindre end 517 misteldrosler på udtræksforsøg, Grenen fik ikke tilnærmelsesvis samme antal, så fuglene har formodentlig vendt omkring skarvesøen, hvor KNP fulgte to flokke til dørs: Først mod øst, derefter ned til kortvarig rast og vending ind mod land igen. Der var ellers ikke meget gang i fuglene i den isnende NØ vind 6-7 med det tunge skylag, men 485 ex. af lille korsnæb blev alligevel lidt imponerende Grenen kunne melde stor tornskade.

Det var så rundt regnet dagens resultat frem til den regnfulde eftermiddag, hvor OS kunne melde en rastende vandstær fra Skøjteløbersøen midt inde i Skagen klitplantage. Her var både vand og træstub. Vandstæren er regelmæssig i baglandet i vinterhalvåret, specielt ved Gårdbogård; men det er ikke hvert år, at vi får den helt herud. OS fik nappet et par fotos af en afslappet fugl (se nedenfor).

Undertegnede brugte en stor del af dagen til kontorarbejde (en artikel med lidt historik til Pandion) men fik da konstateret, at gråmågen er standfast i havnen – for mit vedkommende dog først med held ved 4. eller 5. besøg.

Ekr

Vandstær, Skøjteløbersøen 27/3-2014. Foto: Ole Skrubbeltrang

Vandstær, Skøjteløbersøen 27/3-2014. Foto: Ole Skrubbeltrang

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s